Spring til indhold

Rimsø-stenen

Koordinater: 56°28′43.19″N 10°47′42.64″Ø / 56.4786639°N 10.7951778°Ø / 56.4786639; 10.7951778
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra DR 114)
Rimsø-stenen
Rimsø-stenen
Fundet1814/1832
FundstedRimsø Sogn, Norddjurs Kommune
Rejst900–1020
Sekundær anvendelseBygningssten i kirke.
Højde226 cm centimeter
Bredde120 cm centimeter
Dybde12-26 cm centimeter
PlaceringRimsø kirkegård på en høj.
StenartGranit
DK-nr.MJy 41

Rimsø-stenen er en runesten fundet i Rimsø. Et brudstykke af stenen er antagelig omtalt af Vedel Simonsen i 1814 i kirkens mur. Selve stenen blev opdaget i Rimsø Kirkes sydmur i 1832, udtaget 1875 og rejst 1889 på en høj på kirkegården. Stenen er brudt i højre side og på toppen og mangler en del af indskriften. Runestenen er en af de få runesten, som er rejst på Djursland, ikke langt fra Gjerrild bugt.

Translitteration Side A þuriR : bruþiR : ainraþa
Side B rai=sþi : stain : þąnsi : uft : muþur : sina : auk :
Side C ... ku... Side B ... -auþi : sam : uarst : maki
Transskription ÞōriR, brōðiR Æinrāða, ræisþi stæin þannsi øft mōður sīna ok ... ... ... [d]auði(?) sæm(?) værst(?) mǣgi(?).
Oversættelse Thore, Enrådes broder, rejste denne sten efter sin moder og ... ... [moderens] død er værst for sønnen.

Indskriftens slutning er skrevet med lønruner, der skal læses bagfra, egentlig, ikam : tsrau : mas : iþua- .... Oversættelsen bygger på Ludvig Wimmers opløsning af lønrunerne, men indskriften bør nok undersøges lidt grundigere. Det er usikkert, hvorledes runerne ku... på venstre smalside hører sammen med resten af indskriften. Danmarks Runeindskrifter formoder, at der er tale om en tilføjelse, evt. navnet på moderen.

56°28′43.19″N 10°47′42.64″Ø / 56.4786639°N 10.7951778°Ø / 56.4786639; 10.7951778