Spring til indhold

DK5 Decimalklassedeling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra DK5-systemet)
DK5 Decimalklassedeling

Værker af almindeligt og
blandet indhold

00 Bogvæsen og boghåndværk
01 Bibliografi
02 Biblioteks- og Arkivvæsen
03 Encyklopædier. Konversationsleksika
04 Samlinger. Værker af blandet indhold
05 Aviser. Periodika af blandet indhold
06 Museumsvæsen i alm.
07 Pressevæsen

Filosofi. Psykologi.
Videnskab og forskning

10 Filosofi
11 Logik
12 Erkendelsesteori. Metafysik
13 Psykologi
14 Okkultisme
15 Etik
16 Religionsfilosofi
17 Æstetik
19 Videnskab. Forskning i alm

Religion

20 Den kristne religion i alm.
21 Naturlig teologi
22 Bibelen
23 Dogmatik
24 Trosliv. Opbyggelse
25 Mission
26 Kirkens institutioner og arbejde
27 Kirkehistorie
28 Kristne kirker og sekter. Kirkelig enhed
29 Religionsvidenskab

Samfundsvidenskab.
Pædagogik.Folkekultur

30 Samfundsvidenskaberne i alm.
31 Statistik. Demografi
32 Politik
33 Økonomi
34 Lov og ret. Lovgivning
35 Statsforvaltning
36 Lokalforvaltning og -politik
37 Uddannelse. Opdragelse m.fl.
38 Forsikring. Forsorg. Omsorg
39 Folkekultur i alm.

Geografi og rejser.
Lokalhistorie

40 Geografi og rejser i alm.
41 Europa (verdensdel)
42 Frankrig
43 England
44 Mellemeuropa
45 Norden
46 Danmark
47 Andre europæiske lande
48 Andre verdensdele
49 Polarlande

Naturvidenskab og matematik.
Antropologi og etnografi

50 Naturvidenskab i alm.
51 Matematik
52 Astronomi og astrofysik
53 Fysik og kemi
54 Kemi
55 Geologi og geofysik
56 Biologi
57 Botanik
58 Zoologi
59 Antropologi i alm. Etnografi

Praktiske fag. Lægevidenskab

60 Teknik i alm.
61 Medicin. Hygiejne
62 Maskinlære. Varmeteknik. Elektroteknik
63 Landbrug. Skovbrug. Havebrug. Fiskeri
64 Hjem og husholdning
65 Handel og samfærdsel. Søfart
66 Kemisk industri
67 Mekaniske industrier
68 Håndværk
69 Byggeteknik

Kunst. Teater. Film.
Musik. Spil. Idræt

70 Kunst i alm.
71 Arkitektur
72 Enkelte kunstneres værker
73 Skulptur, -installationer m.v.
74 Malerkunst. Tegnekunst
75 Grafisk-. computer-. video-. foto kunst
76 Kunsthåndværk. -industri. Antikviteter
77 Teater. Film. Radio. Tv
78 Musik
79 Forlystelser. Spil. Idræt

Litteratur. Sprog

80 Litteraturteori og litteraturforskning i alm.
81 Litteraturhistorie
82 Fransk skønlitteratur
83 Engelsk skønlitteratur
84 Tysk skønlitteratur
85 Norsk skønlitteratur
86 Dansk skønlitteratur
87 Svensk skønlitteratur
88 Øvrige litteraturer
89 Sprog

Historie

90 Historie i alm.
91 Enkelte historiske perioder
92 Frankrigs historie
93 Englands historie
94 Mellemeuropas historie
95 Nordens historie
96 Danmarks historie
97 Andre europæiske landes historie
98 Andre verdensdeles historie
99 Personalhistorie. Genealogi

DK5 Decimalklassedeling eller DK5-klassifikationssystemet eller helt kort: DK5 er 5. udgave af det danske universaldecimalklassifikationssystem, grundlagt 1915.

Begrebsafklaring

[redigér | rediger kildetekst]

Et universalklassifikationssystem er et klassifikationssystem, der har til formål at inddele al verdens viden i klasser, modsat fagspecifikke klassifikationssystemer, der udelukkende har til formål at inddele viden inden for et – mere eller mindre snævert – fagligt domæne.

Decem på latin betyder ti, og i et decimalklassifikationssystem inddeles al verdens viden i ti hovedgrupper eller discipliner, der så igen kan inddeles i op til ti undergrupper ... og så fremdeles.

Af andre store universalklassifikationssystemer kan nævnes Dewey Decimal Classification System (DDC) og Universal Decimal Classification System (UDC eller UDK). I den svenske nationalbibliografi og i de svenske folkebiblioteker benyttes et universalklassifikationssystem med bogstavnotation, SAB's Klassifikationssystem, hvor SAB står for Sveriges Allmänna Biblioteksförening.

DK betyder decimalklassedeling eller DecimalKlassifikation, og DK5 er inddelt i ti hovedgrupper med en talkode (0-9). Disse hovedgrupper er igen underdelt i op til ti grupper, som igen kan underinddeles i op til ti grupper og så videre. Hertil kommer særlige regler for underdeling, fx geografisk, geografisk-topografisk, sproglig, eller efter biograferede personers navne. I systemet oplyses specifikt, hvilke grupper der kan underdeles.

DK5 er et enumerativt klassifikationssystem dvs. et hierarkisk opbygget system, hvor klasserne / grupperne og mulighed for underdeling på forhånd er opregnet.

Den danske bibliotekspioner Andreas Schack Steenberg var initiativtager til den første udgave af Dansk Decimal-Klassedeling. På en rejse i USA 1902 mødte Steenberg Melvil Dewey, og på grundlag af dennes Dewey Decimal Classification System, (7th edition, 1911) udarbejdede Statens Bogsamlingskomité første udgave af Decimal-Klassedeling : til Brug ved Ordningen af Bogsamlinger, 1. udgave 1915. Femte udgave, DK5, blev udarbejdet i årene 1959-1969 af en klassifikationskomité med fagleder ved Danmarks Biblioteksskole J. B. Friis-Hansen som sekretær og fagligt hovedansvarlig. DK5 udkom første gang i 1970, men er gennem alle årene løbende blevet rettet og ajourført af Dansk BiblioteksCenter (DBC).

Den danske nationalbibliografi

[redigér | rediger kildetekst]

DK5 anvendes som klassifikationssystem i den danske nationalbibliografi.

Danske biblioteker

[redigér | rediger kildetekst]

Folkebiblioteker

[redigér | rediger kildetekst]

De danske folkebiblioteker anvender DK5 til klassifikation af materialer i katalogen og som opstillingssignatur.

Forskningsbiblioteker

[redigér | rediger kildetekst]

Det Kongelige Biblioteks benytter DK5 til klassifikation af materialerne i Danske Afdeling.

Statsbiblioteket, vort andet nationalbibliotek, universitetsbibliotek i Aarhus og overcentralbibliotek for folkebibliotekerne benytter DK5 til klassifikation af den nationalbibliografiske samling og overcentralsamlingen.

Enkelte danske forskningsbiblioteker, fx Danmarks Pædagogiske Bibliotek, anvender ligeledes DK5 som klassifikations- og opstillingssystem.

Kilder/Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]