Spring til indhold

Deja-vu

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Déjà vu)
For alternative betydninger, se Deja-vu (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Deja-vu)
Déjà vu er følelsen af at have set eller oplevet noget, man i virkeligheden ser eller oplever for første gang.
Tegning: Sep nabi, KHiO 2014

Deja-vu (af fransk: déjà vu: "allerede set", udtales [desja'vy]) er betegnelse for det fænomen, at man mener at have oplevet den nuværende situation engang før. Begrebet blev første gang brugt af franskmanden Emile Boirac (18511917) i hans bog L'Avenir des sciences psychiques.[1]

Oplevelsen kan ledsage anfald med temporallapsepilepsi. Der foreligger ingen statistik over fænomenet, der anslås at forekomme hos mellem 60 og 80 % af befolkningen. Selv om déjà vu er ret almindeligt, især blandt unge voksne, har eksperter ikke fundet nogen sikker årsag.[2]

En teori siger at déjà vu opleves, når øjnene ikke er lige hurtige. Det første øje ser et billede, der lagres i korttidshukommelsen. Dernæst ser det andet øje det samme billede, og der opstår en fornemmelse af at have oplevet øjeblikket før, da det allerede ligger gemt i hukommelsen.[3]

Jamais-vu (fr. "aldrig set") er betegnelse for et "modsat" fænomen, hvor noget allerede velkendt opleves som ukendt.[4]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]