Spring til indhold

Okavango (flod)

Koordinater: 18°57′43″S 22°29′04″Ø / 18.96194°S 22.48444°Ø / -18.96194; 22.48444
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Cubango)
Okavango
Okavango i nærheden af Rundu, Namibia
Overblik
LandAngola, Namibia, Botswana
Geografi
UdspringAngola
UdmundingOkavangodeltaet, Botswana
Kort over Okavangos afvandingsområde
For alternative betydninger, se Okavango. (Se også artikler, som begynder med Okavango)

Okavango er en ca. 1.600 km lang flod i Sydvestafrika. Den udspringer i Angola hvor den kaldes Cubango, og løber i starten mod syd til den når Namibia. Her fortsætter den som grænseflod mellem de to lande i østlig retning indtil den når Caprivi-striben som den krydser og fortsætter mod syd ind i Botswana. I Botswana ender floden i Okavangodeltaet som er et indlandsdelta i et stort endorheisk bassin. Der er således ikke noget udløb til havet. Deltaet er et vigtig naturområde og udnævnt til verdensarvsområde af UNESCO.

Popa Falls

I Nambibia falder Okavango 4 m over en strækning på 1,2 km i en serie af strømfald kaldet Popa Falls.[1]

Både Botswana og Namibia lider jævnligt af tørke, og flodvandet er en vigtig resurse som kan udløse konflikter mellem landene. Botswana ønsker vandet for at opretholde deltaet og indtægterne forbundet med økoturisme, mens Namibia ønsker at lede vand væk fra floden for at bruge det til drikkevand.[2][3]

Angola, Botswana og Namibia blev i 1994 enige at nedsætte The Permanent Okavango River Basin Water Commission (OKACOM) til at rådgive landene om den bedst mulige brug af flodens naturresurser.[4]

  1. ^ "Popa Falls". Hentet 16. august 2014.
  2. ^ "Managing Water Conflict and Cooperation" (PDF). State of the World 2005. Redefining Global Security. Worldwatch Institute. Hentet 16. august 2014.
  3. ^ Josephn E. Mbaiwa (2004). "Causes and possible solutions to water resource conflicts in the Okavango River Basin: The case of Angola, Namibia and Botswana" (PDF). University of Botswana. Arkiveret fra originalen (PDF) 19. august 2014. Hentet 16. august 2014.
  4. ^ "The Permanent Okavango River Basin Water Commission (OKACOM)". OKACOM. Arkiveret fra originalen 19. august 2014. Hentet 16. august 2014.
Spire
Denne artikel om afrikansk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

18°57′43″S 22°29′04″Ø / 18.96194°S 22.48444°Ø / -18.96194; 22.48444