Spring til indhold

Oxford–AstraZeneca COVID-19 vaccine

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Covishield)

Oxford-AstraZeneca COVID-19-vaccinen med kodenavnet AZD1222, der bl.a. sælges under varemærkerne Covishield og Vaxzevria, er en viral vektorvaccine til forebyggelse af COVID-19. Vaccinen er udviklet af Oxford University og AstraZeneca og gives ved intramuskulær injektion med det modificerede chimpansee-adenovirus ChAdOx1 som vektor. Vaccinen har en effektivitet på 76,0 % ved forebyggelse af symptomatisk COVID-19 fra 22 dage efter den første dosis og 81,3 % efter den anden dosis.

Vaccinen har en god sikkerhedsprofil med bivirkninger, herunder smerter på injektionsstedet, hovedpine og kvalme, som alle generelt forsvinder inden for få dage. Sjældnere kan der forekomme anafylaksi (det britiske lægemiddel- og sundhedsstyrelsesagentur (MHRA) har 268 rapporter ud af ca. 21,2 mio. vaccinationer pr. 14. april 2021). I meget sjældne tilfælde (ca. 1 ud af 100 000 personer) er vaccinen blevet forbundet med en øget risiko for blodpropper i kombination med et lavt niveau af blodplader Ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur er der pr. 4. april 2021 rapporteret 222 tilfælde af blodpropper fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Det Forenede Kongerige, hvor ca. 34 mio. personer har fået vaccinen.

Den 30. december 2020 blev vaccinen første gang godkendt til brug i det britiske vaccinationsprogram, og den første vaccination uden for et forsøg blev givet den 4. januar 2021. Vaccinen er siden blevet godkendt af flere lægemiddelagenturer verden over, såsom Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og den australske Therapeutic Goods Administration, og den blev godkendt til en liste over nødanvendelse af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) Nogle lande har begrænset brugen af vaccinen til ældre mennesker med større risiko for alvorlig COVID-19-sygdom på grund af bekymring over de meget sjældne bivirkninger ved vaccinen hos yngre personer.

Anvendelse

[redigér | rediger kildetekst]

Godkendelser

[redigér | rediger kildetekst]

Storbritannien blev det første land til at udsende en midlertidig nødgodkendelse af Oxford–AstraZeneca-vaccinen idet det britiske Medicines and Healthcare products Regulatory Agency (MHRA) påbegyndte en undersøgelse af effektivitet og sikkerhedsdata 27. november 2020,[1] fulgt af en godkendelse 30. december 2020, og blev dermed den anden vaccine godkendt til brug i landets nationale vaccinationsprogram.[2] BBC rapporterede om at den første person, der modtog vaccinen udenfor kliniske tests, blev vaccineret 4. januar 2021.[3]

Det Europæiske Lægemiddelagentur (European Medicines Agency eller blot EMA) påbegyndte en undersøgelse af vaccinen 12. januar 2021, og udtalte i en pressemeddelelse at agenturet kunne udsende en godkendelse 29. januar, hvorefter EU-Kommissionen kunne beslutte sig for betinget markedsføringsautorisering indenfor få dage.[4] 29. januar 2021 anbefalede EMA at give en betinget markedsføringsautorisering for AZD1222 for personer på 18 år og op,[5][6] og anbefalingen blev accepteret af EU-Kommissionen samme dag.[7][8] Den ungarske regulator havde allerede inden EU-godkendelsesproceduren valgt at godkende vaccinen til brug i Ungarn.[9]

30. januar 2021 godkendte Vietnams sundhedsministerium AstraZeneca-vaccinen til anvendelse, og den blev dermed den første godkendte vaccine i Vietnam,[10] ligesom den 10. februar 2021 blev den første godkendte vaccine i Sydkorea.[11][12] Vaccinen er derudover blevet godkendt til nødanvendelse i en række andre ikke-EU-lande, heriblandt Argentina,[13] Bangladesh,[14] Brasilien,[15] Den Dominikanske Republik,[16] El Salvador,[17] Indien,[18][19] Malaysia,[20] Mexico,[21] Nepal,[22] Pakistan,[23] Filippinerne,[24] Sri Lanka,[25] Taiwan,[26] Australien[27][28] og Canada.[29]

10. februar 2021 udsendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) en midlertidig vejledning og anbefalede AstraZeneca-vaccinen for alle voksne, efter organisationens Strategic Advisory Group of Experts også havde vurderet tilfælde hvor der var flere varianter til stede, og vurderede at der ikke var nogen grund til ikke at anbefale den.[30]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Government asks regulator to approve supply of Oxford/AstraZeneca vaccine". Government of the United Kingdom. 27. oktober 2020. Hentet 28. november 2020.
  2. ^ "Oxford University/AstraZeneca vaccine authorised by UK medicines regulator". Government of the United Kingdom. 30. december 2020. Hentet 30. december 2020.
  3. ^ "Covid: Brian Pinker, 82, first to get Oxford-AstraZeneca vaccine". BBC News Online. 4. januar 2021. Hentet 4. januar 2021.
  4. ^ "EMA receives application for conditional marketing authorisation of COVID-19 Vaccine AstraZeneca". Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). 12. januar 2021. Hentet 12. januar 2021.
  5. ^ "Vaxzevria (previously COVID-19 Vaccine AstraZeneca) EPAR". European Medicines Agency (EMA). Text was copied from this source which is © European Medicines Agency. Reproduction is authorized provided the source is acknowledged.
  6. ^ (29. januar 2021). "EMA recommends COVID-19 Vaccine AstraZeneca for authorisation in the EU". Pressemeddelelse.
  7. ^ "European Commission authorises third safe and effective vaccine against COVID-19". Pressemeddelelse.
  8. ^ "COVID-19 Vaccine AstraZeneca". Union Register of medicinal products. Hentet 18. februar 2021.
  9. ^ "Everything You Need to Know About the Oxford-AstraZeneca Vaccine". 23. januar 2021. Arkiveret fra originalen 29. januar 2021. Hentet 16. maj 2021.
  10. ^ Nikkei staff writers. "Coronavirus: Week of Jan. 24 to Jan. 30, Vietnam approves AstraZeneca vaccine". Nikkei Asia.
  11. ^ Kim HJ (10. februar 2021). "S. Korea approves AstraZeneca's COVID-19 vaccine for all adults". Yonhap News Agency. Hentet 10. februar 2021.
  12. ^ Maresca T (10. februar 2021). "South Korea approves AstraZeneca COVID-19 vaccine". United Press International. Hentet 10. februar 2021.
  13. ^ Laing A (30. december 2020). "Argentine regulator approves AstraZeneca/Oxford COVID-19 vaccine -AstraZeneca". Reuters.
  14. ^ "Oxford University-Astrazeneca vaccine: Bangladesh okays it for emergency use". The Daily Star. 4. januar 2021. Hentet 7. januar 2021.
  15. ^ Sabóia G, Mazieiro G, de Andrade H, Adorno L (17. januar 2021). "Anvisa aprova uso emergencial das vacinas CoronaVac e AstraZeneca no Brasil" [Anvisa approves emergency use of the CoronaVac and AstraZeneca vaccines in Brazil]. UOL (portugisisk). Hentet 17. januar 2021.
  16. ^ "La República Dominicana aprueba la vacuna de AstraZeneca contra la covid-19" [The Dominican Republic approves the AstraZeneca vaccine against covid-19]. Agencia EFE (spansk). 31. december 2020. Arkiveret fra originalen 24. januar 2021. Hentet 16. maj 2021.
  17. ^ "El Salvador greenlights AstraZeneca, Oxford University COVID-19 vaccine". Reuters. 30. december 2020.
  18. ^ Gaurav K (1. januar 2021). "Govt's expert panel approves AstraZeneca/Oxford Covid-19 vaccine for emergency use". Hindustan Times.
  19. ^ Prusty N, Jamkhandikar S (1. januar 2021). "India drug regulator approves AstraZeneca COVID vaccine, country's first – sources". Reuters. Arkiveret fra originalen 1. januar 2021. Hentet 16. maj 2021.
  20. ^ "Malaysia's NPRA Approves AstraZeneca, Sinovac Covid-19 Vaccines". CodeBlue. 2. marts 2021. Hentet 2. marts 2021.
  21. ^ Comisión Federal para la Protección contra Riesgos Sanitarios. "Autorización Para Uso De Emergencia A Vacuna AstraZeneca COVID-19" [Authorization For Emergency Use Of AstraZeneca Covid-19 Vaccine]. gob.mx (spansk). Hentet 7. januar 2021.
  22. ^ "Nepal approves AstraZeneca COVID vaccine for emergency use – government statement". Reuters. 15. januar 2021.
  23. ^ Shahzad A (16. januar 2021). "Pakistan approves AstraZeneca COVID-19 vaccine for emergency use". Reuters. Hentet 16. januar 2021.
  24. ^ "Philippine regulator approves emergency use of AstraZeneca vaccine". Reuters. 28. januar 2021. Hentet 28. januar 2021.
  25. ^ "Sri Lanka approves vaccine amid warnings of virus spread". AP NEWS. 22. januar 2021. Hentet 22. januar 2021.
  26. ^ "Taiwan grants emergency authorisation for AstraZeneca COVID-19 vaccine". MSN. Hentet 22. februar 2021.
  27. ^ "COVID-19 Vaccine AstraZeneca PI". Therapeutic Goods Administration (TGA).
  28. ^ "COVID-19 Vaccine AstraZeneca". Therapeutic Goods Administration (TGA). 16. februar 2021. Hentet 16. februar 2021.
  29. ^ Canada, Health. "COVID-19 vaccines and treatments portal: AstraZeneca COVID-19 Vaccine (ChAdOx1-S [recombinant])". Health Canada. Hentet 26. februar 2021.
  30. ^ "AstraZeneca-Oxford vaccine can be used for people aged over 65 – WHO". RTÉ News and Current Affairs. 10. februar 2021. Hentet 12. februar 2021.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Oxford–AstraZeneca_COVID-19_vaccine&oldid=11699083"