Christian Møller (fysiker)

Christian Møller
Christian Møller, København 1963
Personlig information
Født	22. december 1904(1904-12-22) Hundslev, Als
Død	14. januar 1980 (75 år) Ordrup
Gravsted	Vedbæk Kirkegård
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Sønderborg Statsskole (til 1923), Københavns Universitet, Sapienza - Università di Roma, University of Cambridge
Tilknyttet	Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet
Medlem af	Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (fra 1959), Det Norske Videnskaps-Akademi (fra 1963), Videnskabernes Selskab (fra 1943), Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1968), International Society on General Relativity and Gravitation med flere
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, fysiker, teoretisk fysiker, kemiker
Fagområde	Kemi, fysik
Arbejdsgiver	Universiteit Leiden (1966-1967), Københavns Universitet
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Københavns Universitets guldmedalje (1929), Æresdoktor (1968), Ole Rømer-medaljen (1966), Ridder af 1. grad af Dannebrog (1960), H.C. Ørsted Medaljen (1970)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Der er flere personer med dette navn, se Christian Møller.

Christian Møller (22. december 1904 i Hundslev på Als – 14. januar 1980 i Ordrup) var en dansk teoretisk fysiker, der ydede store bidrag til relativitetsteorien, gravitation og kvantemekanik. Han er mest kendt for en teori om stød mellem elektroner, kaldet Møller-spredning.

Christian Møller var søn af grosserer Jørgen Møller (1875-1953) og Marie Terkelsen (1880-1905). Han blev student fra Sønderborg Statsskole 1923, vandt Københavns Universitets guldmedalje 1929 og blev samme år mag.scient. i fysik. Han var videnskabelig assistent ved universitetets institut for teoretisk fysik 1931, blev lektor sammesteds 1933 og dr. phil. 1932. Møller var dernæst på studieophold som Rockefeller Fellow ved universiteterne i Rom og Cambridge 1934-35 og blev docent i matematisk fysik ved Københavns Universitet 1940. Møller var i hele sin karriere tilknyttet Niels Bohr Institutet; fra 1943 til 1975 som professor ekstraordinarius i matematisk fysik. 1947-48 var han dekan for det naturvidenskabelige fakultet. I en årrække (1957-1971) var han leder af Nordita (Nordisk institut for teoretisk atomfysik).

Møller gav forelæsninger ved universiteter i USA 1948-49, 1957-58 og 1964, i Indien 1950-51 og i Japan 1953 og 1965, blev Lorentz professor i Leiden 1966 og Gauss professor i Göttingen 1968. Han var desuden aktiv indenfor CERN (Direktør for den teoretiske gruppe i København af CERN 1954-57 samt medlem af CERN's Scientific Policy Committee 1959) og ved Solvaykongresserne (Medlem af Comité Scientifique de l'Institut Solvay 1948, dets præsident 1967-68).

1943 blev han medlem af Videnskabernes Selskab, hvor han var sekretær fra 1959 til sin død. Møller blev desuden medlem af Kungliga Fysiografiska Sällskapet i Lund 1959, af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab i Trondheim 1959, af Det Norske Videnskaps-Akademi i Oslo 1963, af Kungliga Vetenskapsakademien i Stockholm 1968, af International Committee for Gravitation and Relativity 1958, dets præsident 1971. Medlem af Rask-Ørsted Fondets bestyrelse 1961-72 og dr. phil. h. c. ved Åbo Akademi 1968.

Møller blev tildelt Ole Rømer-medaljen 1966 og H.C. Ørsted Medaljen 1970. Han blev Ridder af Dannebrog 1952 og Ridder af 1. grad 1960.

Han blev gift 20. juni 1931 i Søllerød med Ella Kirsten Pedersen (8. september 1901 i Skodsborg – 19. juni 1984 i Skovshoved), datter af portør ved DSB Hans Pedersen (1875-1962) og Camilla Christensen (1874-1956).

Han er begravet på Vedbæk Kirkegård.

Værker

Han var medlem af redaktionen for Nuclear Physics 1954-69, for Interscience Monographs 1958, for Nuovo Cimento 1960 samt for Annales de l'Institut Henri Poincaré 1963.

• Zur Theorie des Durchgangs schneller Elektronen durch Materie (disputats, 1932)
• The Theory of Relativity (1952, ny udg. 1972)
• Talrige afhandlinger i inden- og udenlandske tidsskrifter over problemer inden for atomfysikken og relativitetsteorien

Kilder

• Kraks Blå Bog 1974