Spring til indhold

C.C. Møller (skolelærer)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Chr. Casper Møller)
For alternative betydninger, se C.C. Møller. (Se også artikler, som begynder med C.C. Møller)

Christian Caspar Møller (født 20. august 1815 i Hving Mølle i Astrup Sogn vest for Hjørring, død 27. august 1889 i Astrup) var en dansk skolelærer og politiker.[1]

Møller var uddannet på Snedsted Seminarium i 1834. Han var skolelærer i Astrup ved Hjørring fra 1837 til 1883 og blev boende i byen til sin død i 1889.[1]

Han var medlem af Folketinget valgt i Hjørring Amts 3. valgkreds (Hjørringkredsen) fra 4. august 1852 til 26. februar 1853. Møller var opstillet i flere folketingsvalg både før og efter, men blev kun valgt ved valget i 1852.[1]

  1. ^ a b c Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. II, København