Spring til indhold

Vatikanstaten

Koordinater: 41°54′14″N 12°27′11″Ø / 41.904°N 12.453°Ø / 41.904; 12.453
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Camposanto Teutonico)
Staten Vatikanet

Stato della Città del Vaticano (italiensk)[1]
Status Civitatis Vaticanæ (latin)
Vatikanstatens våbenskjold
Våbenskjold
Nationalmelodi"Inno e Marcia Pontificale" (italiensk)
"Pavelige Hymne og March"
 Vatikanstatens placering  (grøn) på det europæiske kontinent  (mørkegrå)  –  [Forklaring]
 Vatikanstatens placering  (grøn)

på det europæiske kontinent  (mørkegrå)  –  [Forklaring]

Hovedstad
og største by
Vatikanet[2]
41°54′N 12°27′Ø / 41.900°N 12.450°Ø / 41.900; 12.450
Officielle sprogItaliensk[3]
Etnicitet
Italienere, schweizere (Schweizergardere), andre[4]
RegeringsformPavedømme
• Pave
Pave Frans
Pietro Parolin
Uafhængighed 
11. februar 1929
Areal
• Total
0,44 km² km2  (nr. 233
Befolkning
• Anslået Juli 2009
826[4] (nr. 220)
• Tæthed
1877/km2  (nr. 4)
ValutaEuro (€)[5] [6] (EUR)
TidszoneUTC+1 (CET)
UTC+2 (CEST)
Kører ihøjre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
SCV (Stato della Città del Vaticano)
Luftfartøjs-
registreringskode
HV
Internetdomæne.va
Telefonkode++ 39
ISO 3166-kodeVA, VAT, 336

Vatikanstaten (italiensk: Stato della Città del Vaticano; latin: Status Civitatis Vaticanæ) eller vatikanet eller pavestaten er en uafhængig stat midt i byen Rom. Vatikanstaten er med sine 0,44 km² og 1.000 indbyggere verdens mindste land målt på areal såvel som antal indbyggere.

Vatikanstaten kan karakteriseres som et kirkeligt præstemonarki - en art teokrati -, underlagt Roms biskop, paven.[7][8] Statens øverste embedsmænd tilhører alle den katolske kirkes multietniske gejstlighed. De har siden pavedømmets tilbagevenden fra Avignon i 1377 primært holdt til i Det Apostolske Palads, men har undertiden også resideret i Quirinalpaladset i selve Rom.

Vatikanstaten må ikke forveksles med Den Hellige Stol (latin: Sancta Sedes), der siden oldkristen tid har ageret øverste myndighed for den katolske kirkes 1,2 milliarder følgere. Den uafhængige bystat Vatikanstaten blev først grundlagt med Laterantraktaten (1929) mellem Den Hellige Stol og Italien.[9] Traktaten omtaler Vatikanstaten som noget nyt, og altså ikke et levn fra den langt større Kirkestat (756-1870), der tidligere havde omfattet store dele af Centralitalien. Den Hellige Stol har i henhold til traktatens bestemmelser fuldt ejerskab og enerådende herredømme over bystaten.[10]

Vatikanstaten er hjemsted for store religiøse og kulturelle seværdigheder, bl.a. Peterskirken, Det Sixtinske Kapel og Vatikanmuseet. Sammen er de hjemsted for nogle af verdens mest berømte kunstværker. Vatikanstatens specielle økonomi finansieres bl.a. af salg af frimærker, souvenirs og museumsbilletter.

I 1984 blev Vatikanstaten opført på UNESCOs liste over verdensarv; Det er det eneste verdensarvssted, der omfatter en hel stat.[11]

Området blev i oldtiden kaldt Ager Vaticanus. Det kan måske stamme fra det latinske vaticinium, der betyder "varsel": Der lå et tempel på egnen, hvortil der var knyttet profeter, vates. Området var landligt med vingårde. Vinen derfra stod ikke højt i kurs, og Martial skrev: "Drikker du Vatikan-vinen, drikker du gift. Kan du lide eddike, kan du også lide Vatikan-vin." Da undergrunden var rig på ler og sand, var der fremstilling af tegl og keramik i området. Midt på Ager Vaticanus lå en gravplads. Døde måtte ikke begraves inden for bymurene, så Via Cornelia, der førte gennem egnen, var kantet med gravmæler. Her blev også apostlen Peter gravlagt. Agrippina den ældre besad nogle store haver mellem Vatikanhøjden og Tiberen, og efter hendes død begyndte sønnen Caligula at bygge et cirkus der. Det blev fuldført af Nero, som opkaldte det efter Caligula og sig selv: Circus Gaii et Neronis. Her fandt en af de første kristenforfølgelser sted, og det var nok her, Peter led martyrdøden.[12]

Seværdigheder

[redigér | rediger kildetekst]

Campo Santo Teutonico

[redigér | rediger kildetekst]

Campo Santo Teutonico (den tyske kirkegård) er et ekstraterritorialt område, der ligger i Vatikanet. Indgangen findes syd for Peterspladsen. På kirkegården ligger blandt andre den danske prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin (4. december 178413. juli 1840) begravet. Hun var gift med Christian Frederik, den senere Christian 8. Parret blev skilt efter at Christian Frederik erfarede, at prinsessen havde et forhold til sin sanglærer, komponisten Edouard du Puy. Charlotte Frederikke blev forvist til Horsens, men flyttede senere til Rom, hvor hun levede det søde liv til sin død. Gravmælet for Charlotte Frederikke blev finansieret af hendes søn Frederik 7.

  1. ^ Traktat mellem Den Hellige Stol og Italien, Arkiveret 9. marts 2012 hos Wayback Machine artikel 26.
  2. ^ Vatikanet er en bystat.
  3. ^ Ifølge paragraf 2 Legge sulle fonti del diritto af 7. juni 1929, skal alle love og regulativer fra staten publiceres på italiensk Supplemento per le leggi e disposizioni dello Stato della Città del Vaticano attached to the Acta Apostolicae Sedis. The text of the first seven items published in that supplement is given here. Arkiveret 27. december 2010 hos Wayback Machine While the state itself uses only Italian, many other languages are used by institutions situated within the state, such as the Holy See, the Pontifical Swiss Guard, and the Pontifical Academy of Sciences. The Holy See uses Latin as an official language and French as a diplomatic language; in addition, its Secretariat of State uses English, German, Italian, Polish, Portuguese and Spanish. The Swiss Guard, in which commands on parade are given in German, also uses French and Italian in all its official ceremonies. The semi-official Holy See newspaper L'Osservatore Romano uses English, French, German, Italian, Malayalam, Polish, Portuguese and Spanish. Vatican Radio uses Albanian, Amharic, Arabic, Armenian, Byelorussian, Bulgarian, Chinese, Croatian, Czech, Esperanto, English, Filipino, French, German, Hindi, Hungarian, Italian, Kiswahili, Latvian, Lithuanian, Malayalam, Polish, Portuguese, Rumanian, Russian, Slovak, Slovenian, Somali, Spanish, Tamil, Tigrigna, Ukrainian, and Vietnamese.
  4. ^ a b CIA. "Holy See (Vatican City)". The World Factbook. Arkiveret fra originalen 7. januar 2019. Hentet 14. april 2009.
  5. ^ Siden 1. januar 2002. www.vatican.va Holy See Press office — General Information. Retrieved 2009-10-23
  6. ^ Før 2002, Vatikanske lira (på lige fod med den italienske lira)
  7. ^ "Holy See (Vatican City)" Arkiveret 7. januar 2019 hos Wayback Machine. CIA—The World Factbook.
  8. ^ "Vatican City". Catholic-Pages.com. Hentet 12. august 2013.
  9. ^ "Preamble of the Lateran Treaty" Arkiveret 10. oktober 2017 hos Wayback Machine (PDF).
  10. ^ "Text of the Lateran Treaty of 1929" Arkiveret 23. maj 2018 hos Wayback Machine.
  11. ^ "Vatican City – UNESCO World Heritage Centre". UNESCO. Hentet 10. oktober 2009.
  12. ^ Ole Askov Olsen: Rom – pladsernes by (s. 274), forlaget Thaning & Appel, København 1996, ISBN 87-413-6343-4

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Spire
Denne artikel om Europas geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

41°54′14″N 12°27′11″Ø / 41.904°N 12.453°Ø / 41.904; 12.453