Spring til indhold

Atlantvolden i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ildlederbunker ved 10. Batteri (4x105 mm) i Hirtshals Øst

Atlantvolden i Danmark var en kystforsvarsstilling langs den jyske vestkyst under 2. verdenskrig. Den bestod af omkring 8.000 betonkonstruktioner, herunder knap 2.000 egentlige bunkere, og minefelter. Atlantvolden strakte sig fra Nordkap i Norge til Pyrenæerne ved den spanske grænse, og blev anlagt af Nazi-Tyskland for at afskrække de allierede fra at foretage en landgang i det kontinentale Europa.

Selv om faste forsvarsstillinger på byggetidspunktet var forældet som militær doktrin, betød de enorme mandskabsressourcer som østfronten slugte, at Hitler måtte befæste Europas vestvendte kyster bedst muligt.


Stillinger i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]
Trappe til mandskabsrum under flak-skytsbunker. Batteri Fanø Nord

Rydning af minerne efter krigen

[redigér | rediger kildetekst]

Efter krigen blev tyske krigsfanger sat til at rydde minefelter langs Vestkysten, efter ordre fra De Allierede, deriblandt Danmark.[1]

De arbejdede under tysk kommando, og organiserede selv arbejdet i den såkaldte Minenkommando Dänemark. Først afsøgte man området kvadratmeter for kvadratmeter med træspyd. Minerne blev så markeret, frilagt og sprængt eller desarmeret. Senere kontrollerede man det ryddede minefelt ved at marchere gennem det. Mange tyske soldater døde eller blev lemlæstet ved at marchere gennem det kontrollerede område. Fra 11 Maj, 1945 til August, 1945 ryddede Minenkommando Dänemark 1.402.000 miner ud af ca 1.500.000. Kommandoen mistede 149 dræbte og havde 165 alvorligt sårede og 167 mindre sårede under operationen.[2]

Denne fremgangsmåde er senere blevet kritiseret fra forskellige sider. Ved at lade de forhadte tyskere stå for oprydningen, mente man, at man kunne omgå Genevekonventionen.

Atlantvolden i Danmark i dag

[redigér | rediger kildetekst]

Nogle steder har man fjernet bunkerne eller tildækket dem, men størsteparten ligger der endnu, stort set som de så ud ved krigens slutning. Kulturarvstyrelsen har erklæret flere af bunkerne bevaringsværdige og som en del af kulturlandskabet. Flere steder har man indrettet museer i de gamle fæstninger, hvilket er et oplagt mål for krigsturisme.

Skytsbunker, H.K.B. 7/180 (4x105 mm) ved Blåvands Huk
  1. ^ "Landminerydningen på den jyske vestkyst, 1945-2012". danmarkshistorien.dk. 16. juni 2017. Hentet 28. oktober 2018.
  2. ^ Minenkommando Dänemark - German mine clearing in Denmark 1945-47 - Feldgrau

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]