Wikipedia:Dagens avis i Wikipedia
Denne side beskriver et miniprojekt på Wikipedia. I stil med projekterne på Wikipedia har miniprojekterne til formål at samle og koordinere forbedringen eller oprettelsen af artikler indenfor et bestemt område. Eventuelle diskussioner vedrørende projektet henvises til sidens diskussion. |
Projektet Dagens avis i Wikipedia går i al sin enkelthed ud på at et antal wikipedianere på en given dag anskaffer en og samme avis, og sørger for at alle personer og institutioner i avisen kan findes i Wikipedia.
Dette gøres i følgende trin:
- Dag og avis besluttes.
- Deltagere melder sig.
- Avisen gennemses for potentielle artikler. Disse skrives på en liste.
- Artiklerne skrives, helst indtil der ikke er flere røde links.
For ikke at brække halsen på projektet kan man nøjes med en del af avisen - for eksempel én side pr. deltager.
Jeg beslutter hermed ganske diktatorisk at vi lægger ud med Kristeligt Dagblad (tak til random.org og Danske aviser). --Palnatoke 20. feb 2006 kl. 08:43 (CET)
Jeg beslutter hermed ganske diktatorisk at anden runde bliver Politiken (tak til random.org og Danske aviser). --Palnatoke 28. apr 2006 kl. 11:11 (CEST)
Lad os eksperimentere lidt: Dagens avis er ikke en avis, men Ud & Se for juni 2006. Den burde være til at finde på de fleste stationer og i de fleste tog fra på torsdag. --Palnatoke 30. maj 2006 kl. 13:16 (CEST)
Lad os prøve igen - denne gang med en gratisavis: MetroXpress på fredag. --Palnatoke 2. jul 2007, 14:40 (CEST)
Vi ser om konceptet stadig holder: Jeg beslutter ganske diktatorisk at vi kigger i Berlingske tirsdag den 7. august (tak til random.org og Aviser i Danmark). --Palnatoke (diskussion) 23. jul 2012, 14:40 (CEST)