Bruger:NickAllentoft/sandkasse
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
 | Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
 | Kategori mangler Denne side hører til i en eller flere kategorier. Kategoriser venligst denne side ved at placere den sammen med lignende emner. Fjern skabelonen efter kategorisering. Bemærk, at kategorier påsat via skabeloner, samt meget generelle kategorier ikke bør betragtes som tilstrækkelige. |
 | Denne artikel eller dette afsnit indeholder muligvis passager med førstehånds- eller originalforskning. |
Ifølge Den Danske Ordbog vidner samfundssind hos en person om, at pågældende sætter hensyn til samfundet højere end snævre egeninteresser. Det er her værd at lægge mærke til, at vi taler samfundet, som består af os alle sammen, høj som lav, tyk som tynd, rask som syg, men også privat som offentligt ansat, ung som gammel.
Udtrykket optræder bl.a i udgivelsen Magt og Demokrati i Danmark - hovedresultater fra magtudredningen, hvor man kan læse følgende på side 264:
"I 1930’erne mente politikerne tilsyneladende,at appeller til borgernes samfundssind ville have effekt.Det kunne være hensynet til de kommende slægter: „Dog vigtigst af alt er Spørgsmaalet om,hvordan Slægtens Sundhed sikres, hvad vi kan gøre for, at de Slægter, som følger efter vor, bliver endnu sundere“ (Den store Sundhedsudstilling, 1939: 21).
I en bog,som blev udgivet i 1942 af den socialdemokratiske organisation Arbejdernes Oplysningsforbund,stod,at man ville skabe „en stærkere og sundere Slægt,og det er jo det, der i Virkeligheden er det egentlige Maal for alle Bestræbelser“ (Johansson, 1942: 177). Her menes mere med slægt end familie, begrebet dækker snarere folket eller befolkningen.
Begrebet „vort folk“ blev også brugt: „Det er enhvers Pligt at gøre en Indsats for at bevare vort Folks Sundhed, der er det bedste Aktiv i en usikkerVerden“ (Roholm, 1944), hed det i en pjece fra 1944 om smitsomme sygdomme; den blev trykt i 570.000 eksemplarer.
Myndighederne forventede tilsyneladende, at borgerne ville handle som foreskrevet, når der blev appelleret til borgernes omsorg for deres by og deres land,til en ansvarsfølelse over for fællesskabet."
Videre stiller forskerne på side 267 spørgsmålet om udviklingen i velfærdsstaten har udfordret den fællesskabsfølelse, der er forudsætningen for samfundssind:
"Vi har inden for social- og sundhedsområdet iagttaget en udvikling væk fra fremhævelse af fælles interesser både i den politiske debat og i myndighedernes henvendelser til borgerne. Spørgsmålet er her,om politikerne ved så ofte at appellere til egeninteresse i stedet for til samfundssind er med til at undergrave det fællesskab,som er grundlaget for omsorgen."
Danmark blev lukket ned
I bogen Velfærdsillusionen (Forlaget Samfundslitteratur, 2018) peger forfatteren på at stat og samfund er to forskellige størrelser, og retter opmærksomheden på, at statens primære interesse er drift, økonomi og autoritet til de myndigheder, der skal holde sammen på landet. Samfundet er borgerne, som lægger vægt på tryghed, relationer og trivsel. I det perspektiv kan man også definere udtrykket samfundssind som evnen og viljen til at give lidt af sig selv for at bidrage til et velfungerende samfund.
I 2020 fik udtrykket en revitalisering i forbindelse med Covid19-krisen i 2020, hvor statsmagten langsomt lukkede Danmark ned. Men det har eksisteret i det danske sprog længe, selvom oprindelsen dog ikke har været til at finde. I forbindelse med Covid19-krisen kaldte statsministeren og statsmagten på samfundssind, hvorefter brugen af ordet eksploderede.
- Rigtig, rigtig mange danskere udviser i de her dage et fantastisk samfundssind – også selvom det er svært, sagde statsminister Mette Frederiksen, og talte sandsynligvis om de borgere, der havde fulgt regeringens anvisninger om at blive hjemme og undgå at være sammen med mange mennesker og opholde sig i det offentlige rum. Dermed ligestillede statsministeren samfundssind med viljen til at følge statsmagtens ønsker.
En privat erhvervsdrivende spurgte, hvorfor han skulle vælge mellem konkurs og samfundssind mens en topleder opfordrede erhvervsledere til at vise samfundssind.
»Vi er nødt til som virksomhed, der trods alt er mindre presset end andre, at tænke over, hvad vi kan gøre, uden at det markant øger risikoen for os selv,« sagde Grundfos topchef, Mads Nipper.
Mange vil nok mene, at samfundssind er en del af os allesammen i den almindelige hverdag. Det er når man betaler sin skat uden at snyde, stopper op for at hjælpe andre, melder sig som frivillig eller engagerer sig i politik.
Samfundssind kan være svært at oversætte til en konkret handling, og særligt i en krise, fordi alle bliver ramt forskelligt i en krise. I føromtalte Covid19-krise brugte statsmagten udtrykket for at forstærke vigtige budskaber til borgerne om at tage hensyn og følge myndighedernes anbefalinger. Her kan man diskutere statens interesse i lyset af citatet fra Mads Nipper, fordi man kan påstå, at det primære formål var at holde antallet af syge lavest muligt så sundhedsmyndighederne kunne følge med. Samfundsinteressen ville fra begyndelsen have fokuseret på forskellige scenarier for hele samfundet. Eksempelvis kunne staten have udvist samfundssind tidligt i krisen, hvis myndighederne havde interesseret sig mere for samfundet end statens egeninteresser.
Dermed kan man også sige, at betydningen af samfundssind er forskellig alt efter hvilken sammenhæng udtrykket optræder i. Den frivillige idrætsleder viser samfundssind ved at gøre en indsats, som kommer idrætsforeningens medlemmer til gode. Men måske er pågældende frivillig fordi det beriger hans eller hendes liv, eller fordi personen ønsker at opnå noget særligt i sit lokalsamfund. Kernen i en definition af samfundssind handler dermed om balancen mellem egeninteresser og den værdi dit særlige hensyn til samfundet skaber for andre. Det bliver altså små og store fællesskaber, der afgør om den enkelte i konkrete situationer viser samfundssind eller varetager egeninteresser.
I hverdagen i den danske velfærdsstat har hver eneste af os i udgangspunktet ansvar for os selv, og det er op til den enkelte at vurdere hvor meget overskud og ressourcer man har til at vise samfundssind udover det bidrag, man leverer over bl.a. skatten. Men når vi står i en krisesituation, der rammer alle, kan man med rimelighed tale om, at egeninteressen er at sikre et velfungerende samfund. Dermed bliver alle ansvarlige for hinanden.
En anden tilgang, der trækker spor til samfundssind kan man finde hos sociologen og antropologen Pierre Bourdieu, der taler om kulturel, social og symbolsk kapital.