Portræt af Eleonora af Toledo og hendes søn
Portrættet af Eleonora af Toledo og hendes søn er et maleri af den italienske kunstner Agnollo di Cosimo, kendt som Bronzino, færdiggjort ca. 1545. Værket er en af kunstnerens mest berømte,[1] og huses i Uffizierne i Firenze, Italien, og er anset som en af de mest fremtrædende eksempler på manieristisk portrætkunst.[2] Maleriet afbilder Eleonora af Toledo, hustru til Cosimo I de' Medici, ærkehertug af Toscana, siddende med hendes hånd om skulderen på en af hendes sønner. Denne gestikulation, såvel som granatæblemotivet på hendes kjole, henviser til hendes rolle som mor. Eleonora bærer en tungt brokaderet kjole med sorte arabesker. I denne positur er hun fremstillet som den ideelle renæssancekvinde.[3] Maleriet er det første kendte statsbestilte portræt af en hustru med en fyrstes arving. Ved at inkludere sit barn på værket, søgte Eleonora og Cosimo at understrege, at det nye styre ville bringe stabilitet til hertugdømmet.[4]
Barnet afbildet på portrættet er blevet identificeret som enten deres søn Francesco (født 1541), Giovanni (født 1543) eller Garzia (født 1547). Hvis den afbilde er den sidste, skulle portrættet dateres til omkring 1550–53, men maleriet er generelt tidsbestemt til ca. 1545, på baggrund af undersøgelser af udviklingen af Bronzinos stil, hvilket tyder på, at barnet er Giovanni.[1]
Portrættet er blevet kaldt "koldt", hvilket henviser til den sobre formalitet fra Eleonoras spanske hof uden den varme, som man typisk forventer i et portræt af mor og barn. Sådan en distancering er typisk for den manieristiske skoles afvisning af naturalismen.[5] Omvendt er Eleonoras kjole i kunstfærdigt brokadevelour med dets boucléeffekter af guldindslagne løkker i stilen kaldet riccio sopra riccio (løkke over løkke) møjsommeligt gentaget.[6] Maleriet er muligvis en reklame for den florentinske silkeindustri, hvis popularitet var faldet i de første, svære år i det 16. århundrede, og blev genoplivet under Cosimo's regeringstid. Det værdifulde guldbælte, dekoreret med ædelsten og en kvast af perler, kan have været produceret af guldsmeden Benvenuto Cellini.
Beklædning
[redigér | rediger kildetekst]Eleonora er afbildet bærende en selskabskjole over en chemise eller underkjole af linned med den såkaldte spanske blackworkbroderi ved halsen og ærmerne. Bronzinos maleri fanger dimensionaliteten i det brokaderede silkevelourstof med dens løkker af gultråd og sorte arabesker mod en hvis satinbaggrund. Beklædningsgenstande lavet i så kostbare materialer var forbeholdt officielle anledninger og indgik ikke i Eleonoras hverdagsgarderobe, som var helfarvede kjoler af velourstoffer og satiner.[7]
Da Eleonoras krop blev opgravet i det 19. århundrede konkluderede nogle, at hun var blevet begravet i den samme kjole som i portrættet.[1] En næsten identisk hårnet har muligvis ledt til misforståelsen. Nyere undersøgelser viser, at hun blev begravet i en meget simplere hvid satinkjole med en overdel i mørkerødt velour (og muligvis et matchende skørt, som ikke har overlevet).[8][9] Efter en lang og kompleks restaurering er det oprindelig tøj blevet bevaret og detaljerede rekonstruktioner er udstillet på Galleria del Costume i Palazzo Pitti. Det oprindelige tøj er for skrøbeligt til at blive udstillet for offentligheden.[10]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Thomas, Joe A. (1994). "Fabric and Dress in Bronzino's Portrait of Eleanor of Toledo and Son Giovanni". Zeitschrift für Kunstgeschichte. 57 (2): 262–67. doi:10.2307/1482735. JSTOR 1482735.
- ^ "Eleanor of Toledo with Her Son Giovanni". Britannica. Retrieved 21 April 2011. (subscription required)
- ^ Teplis, Michelle (2011), "The Ideal Woman behind a Portrait Arkiveret 27. november 2014 hos Wayback Machine", Armstrong Undergraduate Journal of History, Armstrong Atlantic State University, ISSN 2163-8551, retrieved 16 December 2012
- ^ Bilik, Shiri (Spring 2002), "Women Who Ruled", Michigan Today, University of Michigan, archived from the original on 26 July 2013, retrieved 16 December 2012
- ^ "Bronzino's Portrait of Eleonora di Toledo with her son Giovanni Arkiveret 22. oktober 2014 hos Wayback Machine". Smarthistory at Khan Academy. Retrieved 30 December 2012.
- ^ Monnas, Lisa (2012). Renaissance Velvets. London New York: V&A Pub. Distributed in North America by Harry N. Abrams. ISBN 9781851776566.
- ^ "Fashion at the Medici Court: the conserved clothes of Cosimo, Eleonora and don Garzia – Florence, Galleria del Costume, Palazzo Pitti, June 25 – December 31, 1993 (exhibition catalogue) Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine". Retrieved 31 December 2012.
- ^ Arnold, Janet (1985). Patterns of fashion 3: The cut and construction of clothes for men and women, c. 1560–1620. London New York: Macmillan Drama Book. ISBN 0896760839.
- ^ Landini, Roberta Orsi; Bruna, Niccola (2005). Moda a Firenze 1540–1580: Lo stile di Eleonora di Toledo e la sua influenza. Italy: Mauro Pagliai.
- ^ "Medici Archive Arkiveret 5. juni 2010 hos Wayback Machine". Retrieved 30 December 2012.