Østbroen (borgerliste)
Østbroen er en borgerliste i Randers Kommune, som blev stiftet i foråret 2021. Østbroen stillede op til kommunalvalget den 16. november 2021 og fik 3.911 stemmer.[1]
Valgresultatet gav listen to mandater, og ud af de opstillede ni kandidater blev spidskandidaten Erik Bo Andersen og Peter Møller Kjeldsen.[2]
Opstilling
Ifølge Østbroens hjemmeside, arbejder listen for "en Østbro med en komplet ringforbindelse, og at planerne om den såkaldte Klimabro med “en halv ringgade løsning” skal droppes".[3] Listen blev grundlagt som reaktion på den såkaldte klimabro,[4] som byrådet vedtog med et flertal på 28 ud af 31 byrådsmedlemmer. Beslutningen om at arbejde videre med en klimabro blev vedtaget af Randers' byråd den 6. november 2017.[5]
Spidskandidaten Erik Bo Andersen blev valgt til byrådet med det næsthøjeste personlige stemmetal i kommunen på 1.658 stemmer.[2] Østbroen blev dog ikke inkluderet i den konstitueringsaftale, som blev indgået på valgnatten.[6]
Referencer
- ^ Liste Q - endelige stemmer på kmdvalg.dk.
- ^ a b Det nye Randers Byråd
- ^ Hvad Vil Vi? - Østbroen
- ^ Nystiftet politisk liste slås for Østbroen - Din Avis
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. november 2021. Hentet 17. november 2021.
- ^ "Konstitueringsaftale, Randers, 16. november 2021" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 17. november 2021. Hentet 17. november 2021.