Spring til indhold

Brorfelde-observatoriet

Koordinater: 55°37′29″N 11°39′53″Ø / 55.624661°N 11.664739°Ø / 55.624661; 11.664739
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Brorfelde Observatorium)
Brorfelde Observatorium med de fire observatoriebygninger, hvoraf bygningen til højre er forsynet med Schmidt teleskopet

Brorfelde Observatorium er et astronomisk observatorium (IAU-kode 054) ved Brorfelde syd for HolbækSjælland. Fra indvielsen i 1953 og frem til 1996 var det en gren af Københavns Universitets observatorium. I 2009 blev observatoriet frasolgt, og i 2012 blev det købt af Holbæk Kommune,[1] som i dag driver observatoriet som et opdagelsescenter med fokus på astronomi, geologi, natur og teknik. Observatoriet indeholder i dag stadigvæk tre teleskoper, hvoraf Schmidt-teleskopet er det største professionelle teleskop i Danmark. Universitetets personale er i dag flyttet til Rockefeller Complekset i København.

Meridiankredsen

[redigér | rediger kildetekst]

I 1953 blev Carlsberg Meridiankredsen, som var datidens mest nøjagtige meridiankreds, opstillet i Brorfelde. Efter 30 år blev den flyttet til kanarieøen La Palma, hvor den blev udfaset i 2013. Meridiankredsen blev brugt til at observere stjernernes positioner vha. astrometriske målinger. Teleskopet blev i sin tid brugt til at måle tæt på 100 millioner stjernepositioner i Mælkevejen.

Schmidt teleskopet

[redigér | rediger kildetekst]
Brorfelde Schmidt Teleskopet fra 1966 var oprindelig forsynet med et filmkamera, og en ingeniør viser her den gamle filmbox, der blev placeret i teleskopets brændpunkt, bag lugen ca. midt på teleskopet

Brorfelde Schmidt-teleskopet, der blev bygget på værkstedet i Brorfelde og taget i brug fra 1965, havde oprindeligt en blænde på 50 cm og en spejldiameter på 75 cm. Det er dog blevet ombygget flere gange og har i dag en fri blænde på 45 cm, en spejldiameter på 77 cm og indeholder efter en omfattende renovering i 2015-2017 nu et 4500 × 3600 pixel CCD-kamera.

Området er på 40 hektar land og indeholder 11 bygninger, som er fredede, også stedets nattemørke er som det eneste af sin slags i Danmark fredet.[2]

Personer med relation til observatoriet

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Fajstrup, Marianne (30. september 2013), "Brorfelde bevares vel", Berlingske, hentet 15. april 2020
  2. ^ Kunzendorf, Martin (6. juli 2020), Fra verdensklasseastronomi til naturvidenskabeligt oplevelsescenter, DR, hentet 15. april 2020

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

55°37′29″N 11°39′53″Ø / 55.624661°N 11.664739°Ø / 55.624661; 11.664739