Spring til indhold

Bronze

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Bronzer)
Mikroskopibillede af klokkebronze.

Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin. Der tilsættes nogle gange også en anelse bly, da det får den smeltede masse til at flyde bedre ved støbning. Andre kobberlegeringer er gryde- og klokkemalm, gunmetal samt messing. Bronze har givet navn til en arkæologisk tid: Bronzealderen.

Bronze blev brugt til statuer i den antikke verden, til kirkeklokker fra middelalderen og til kanoner i renæssancen. Da bronze er umagnetisk, erstatter det jern på minestrygere. Bly-bronze bruges i "friktionsfri" lejer. Mange skibsskruer er af aluminiumbronze pga. korrosionsbestandigheden.

Nummer tre i de Olympiske Lege og ved andre mesterskaber får bronzemedaljer.

Danske 10- og 20-kronesmønter er fremstillet af det guldlignende aluminiumbronze (92 % kobber, 6 % aluminium og 2 % nikkel), mens 50-øresmønter er af tinbronze[1] (97 % kobber, 2,5 % zink og 0,5 % tin)[2].

Eksempel på skulptur i bronze
  1. ^ 50-øre Hentet d. 2. september 2014
  2. ^ Jørgen Steen Jensen: "Danske mønter og sedler – krone og øre fra 1875 til i dag", 2001, Aschehoug Forlag A/S, ISBN 87-11-16248-1

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om et materiale er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.