Spring til indhold

Hjælp:Kilder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Broken/K)
Genveje:
WP:K
WP:KILDER

Denne side giver hjælp til opnåelse af tilladelse til kopiering fra kilder i den tekst du skriver ind i artiklen og de billeder du bruger i artiklen, samt hvad du som bidragsyder giver tilladelse til. Retningslinjer vedrørende de bøger, hjemmesider, foldere, m.m., der bruges til at finde oplysninger i artikelskrivningen er beskrevet i kildeangivelser.

Som udgangspunkt må du forvente, at langt det meste indhold ikke er tilstrækkeligt frit til, at det må anvendes i hele sin udstrækning på Wikipedia. For tekst vil det dog altid være tilladt at bruge et citat - men husk kilde.

Hvis du vil bruge et billede eller en tekst i en artikel, så SKAL du spørge om lov først(!) - se næste afsnit.

Der findes en ukomplet liste, der er blevet stykket sammen siden dansk Wikipedias start tilbage i 2003, indeholdende links til hjemmesider, der er blevet spurgt. Hvis du selv finder en side eller får lov, kan du skrive den på listen.

Hvad giver du tilladelse til?

[redigér | rediger kildetekst]

Da tekst på Wikipedia frigives under licensen Creative Commons-licensen Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0, betyder det helt konkret, at bidragsyderne skal acceptere, at deres tekstbidrag udgives under denne licens. Idet licensen tillader både, at materialet viderebearbejdes og videredistribueres (også i kommercielt øjemed), skal dette også accepteres af bidragsyderne.

En evt. tilladelse vil derfor gælde for alle sprogudgaver af Wikipedia, samt alle søsterprojekter. Desuden kan resten af verden bruge materialet under de samme betingelser. Dette betyder så også, at en tilladelse til ét specifikt projekt (f.eks. dansk Wikipedia) vil være utilstrækkelig.

Billeder skal ikke udgives under én specifik licens, men skal blot overholde de ovenstående betingelser.

Det virker måske en smule omstændeligt, men det er vigtigt for Wikipedia, at tilladelsen tydeligt tilkendegiver, at betingelserne er forståede, og at disse accepteres fuldt ud. En sådan tilladelse vil ikke kunne trækkes tilbage, da dette vil være i modstrid med licensteksterne og dermed også Wikipedias egne regler.

Hvis du har et billede eller en tekst, du gerne vil frigive så det bl.a. kan anvendes på dansk Wikipedia, kan - og bør - du bruge vores skabelon som udgangspunkt, kopiere teksten ind i en mail, udfylde de steder som skal udfyldes og sende den til info-dawikimedia.org.

Forespørgsel om tilladelse

[redigér | rediger kildetekst]

I tilfælde af, at du ikke selv føler dig i stand til at udfærdige en forespørgsel til en rettighedshaver (eller bare vil have hjælp til det), så er der heldigvis råd for det. Men da licensforholdene til tekst og billeder ikke er helt ens, opdeles det af praktiske årsager i disse to kategorier.

Såfremt du bliver i tvivl om noget, så vær ikke bleg for at spørge i f.eks. Nybegynderforummet eller kontakte Bruger:EPO. Men søg først - kan være nogen har stillet spørgsmålet på et tidligere tidspunkt.

  • Forespørgsel til billeder - her
  • Forespørgsel til tekst - her

Filens licens

[redigér | rediger kildetekst]

Licensen skal tillade kommerciel brug, uindskrænket kopiering og redigering. De foretrukne licenser Creative Commons CC-BY-SA eller Public domain.

  • Dansk Wikipedia tillader IKKE, at der oplægges filer under licensen fair use, som f.eks. anvendes på den engelske Wikipedia.

Hvis du får svar tilbage om, at materialet godt må anvendes, så skal tilladelsen registreres centralt. Dette er f.eks. af hensyn til, hvis du en dag beslutter at forlade projektet eller din computer bryder ned og der på et senere tidspunkt opstår tvivl om tilladelsens indhold. Er den ikke blevet sendt videre til Wikipedia (egentlig Wikimedia), bliver det ret svært at finde den frem.

Tilladelsen sendes til OTRS, der vil gemme henvendelsen med en unik identifikation, så man til enhver tid kan finde den frem. Men du skal være opmærksom på, om tilladelsen skal sendes til dansk Wikipedia eller Wikimedia Commons. For tekst til en dansk artikel, vil det være mest praktisk med dansk Wikipedia. Hvis det er et billede, der f.eks. kan bruges af flere sprogudgaver, vil Wikimedia Commons nok være det bedste.

  • OTRS-kontaktadresse for dansk Wikipedia: info-dawikimedia.org
  • OTRS-kontaktadresse for Wikimedia Commons: permissions-commonswikimedia.org

Har du eller rettighedshaveren sendt en tilladelse til OTRS, kan du med fordel tilføje {{OTRS}} på artiklens diskussionsside eller på filens side. Derved kan andre brugere se, at en tilladelse er på vej.