Spring til indhold

Søllerødgadebomben

Koordinater: 55°40′N 12°35′Ø / 55.67°N 12.59°Ø / 55.67; 12.59
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Søllerødgadebomben var en bombe (muligvis en brevbombe), der sprængtes den 16. marts 1992 kl. ca. 11.30 på kontoret hos Internationale Socialister (IS) på Søllerødgade 33 på Nørrebro i København. Ved eksplosionen omkom den 29-årige Henrik Christensen, og kontoret blev ødelagt af den opståede brand. Politiet fandt at den mest nærliggende teori var er der var tale om et politiske attentat, men sagen er forblevet uopklaret, fordi branden og den meget grundige efterslukning vaskede mange spor bort.

Forløb

[redigér | rediger kildetekst]

Internationale Socialister havde et kontor for Københavnsafdelingen i Søllerødgade, hvor der var omkring 19–20 personer tilknyttet. Familiefaren Henrik Christensen var en af de aktive hos IS og den 16. marts havde partikammeraten Jørgen Lund mødt ham på gaden uden for kontoret mellem 11:15 og 11:30. Lund var den sidste der så Henrik Christensen i live.[1]

PET blev inddraget i den politimæssige efterforskning, men sagen forblev uopklaret.

Postbudet og andre vidner blev afhørt og på baggrund af vidneudsagnene mente politiet at en kraftig pakke var blevet sendt. Postbudet kom dog senere i tvivl.[2]

Bombeeksperter fra Scotland Yard hjalp til med analyse af sprængningen, men efterforskningen kunne ikke nå frem til en detaljeret konklusion om bomben, kun at der var tale om et trotyllignende sprængstof.[3]

Mulige gerningsmænd

[redigér | rediger kildetekst]

Internationale Socialister formodede straks at nazister havde sendt en brevbombe til organisationen[4], og medierne har taget teorien op.[5] I sin efterforskning arbejdede politiet også med den mulighed, at den dræbte selv var i gang med at fremstille en bombe.[6]

Frit Danmark, K12

[redigér | rediger kildetekst]

I et brev påtog en organisation der kaldte sig Frit Danmark K12 ansvaret. De skrev: "Vi kan meddele, at det var os, der anbragte bomben i Søllerødgade. Vi anser disse venstresnoede elementer for landsforrædere over for det danske folk. Derfor denne aktion, flere vil følge. Hilsen Frit Danmark K12." Brevet blev modtaget af kriminalinspektør Bent Hansen allerede dagen efter sprængningen.[7] Offentligheden fik først kendskab til indholdet af brevet sendt til Bent Hansen efter af Politiken offentliggjorde det i 1995.[8]

Det er blevet påstået at "K12" henviser til svenske skinheads der årligt den 30. november fejrede Karl den 12. Der havde nogle måneder før bombesprængningen på årsdagen været en nazistisk demonstration i Lund, hvor de kom i sammenstød med danske og svenske antiracister. En formodning var at bomben kunne være hævn for sammenstødet, men politiet fandt ingen forbindelse fra IS og Henrik Christensen til urolighederne i Lund.[9]

K12 havde sendt trusselsbreve til fem andre danskere.[10] Trusselsbrevene var sendt til personer som K12 mente havde ansvar for indvandringen i Danmark.[11]

Partiet de Nationale

[redigér | rediger kildetekst]

I 1998 hævdede Frede Farmand til TV 2[12], at han advarede PET 3 måneder inden angrebet. Frede Farmand sagde at han havde oplysningerne fra nazistlederen Albert Larsen. Albert Larsen blev derefter afhørt af PET, hvor han erkendte at have infiltreret det venstreorienterede miljø, men nægtede kendskab til bomben.[13]

Blood & Honour

[redigér | rediger kildetekst]

Den 27. april 2013 stod den tidligere nynazist skåningen Kim Fredriksson frem i Ekstra Bladet med oplysninger om drabet.[14] Han hævdede at en afdød nynazist var involveret i sagen.[15] Det var en dansk-tyske nynazist Marcel Schilf fra netværket Blood & Honour der blev udpeget.[16] Fredriksson kunne dog ikke sige om Marcel Schilf havde bygget bomben, men han hævdede at Schilf havde kontakter i udlandet til folk med den fornødne viden.[7] Marcel Schilf havde i 1994 fået en straf på 20 dages betinget fængsel efter at politiet fandt 500 gram af sprængstoffet TATP under en ransagning i hans lejlighed.[17] Han led af cystisk fibrose og døde i 2001.[18]

På baggrund af Ekstra Bladets nye oplysninger genåbnede Københavns Politi den henlagte sag.[19] I den forbindelse var sagen også fremme i Folketingets Retsudvalg.[20]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Carsten Norton , Sune Fischer (28. april 2013). "Partikammerat: – Jeg var den sidste, der så Henrik i live". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 4. marts 2021. Hentet 28. april 2013.
  2. ^ PET-kommissionens beretning, bind 11, side 251.
  3. ^ Johnny Laursen og Gese Friis Hansen. PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989 (PDF). PET-kommissionens beretning. Vol. 11. Arkiveret fra originalen (PDF) 11. august 2015. Hentet 2019-02-19. Side 239.
  4. ^ Med kikkerten for det blinde øje Arkiveret 2016-03-04 hos Wayback Machine, Socialistisk Revy, s. 26, nr. 2, marts 1998
  5. ^ Kontraekstremisme Arkiveret 2015-09-12 hos Wayback Machine, TV2, 12.2.2008
  6. ^ PET-kommissionens rapport, bind 11, s. 236ff og 258ff
  7. ^ a b Carsten Norton (27. april 2013). "Søllerødgade-bomben: Få overblikket her". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 14. oktober 2013. Hentet 2019-02-19.
  8. ^ PET-kommissionens Beretning, bind 11, side 240.
  9. ^ PET-kommissionens Beretning, bind 11, side 251-252.
  10. ^ PET-kommissionens Beretning, bind 11, side 240-241.
  11. ^ PET-kommissionens Beretning, bind 11, side 250.
  12. ^ Bomben i Søllerødgade Arkiveret 2009-01-01 hos Wayback Machine, TV2, 2.12.2008
  13. ^ PET-kommissionens rapport, bind 11, s. 215
  14. ^ Carsten Norton, Sune Fischer (26. april 2013). "Angrende nynazist: Sandheden om bombedrabet i Søllerødgade". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 22. maj 2013. Hentet 2019-02-19.
  15. ^ Jan Bjerre Lauridsen (26. april 2013). "Afdød nynazist hævdes at stå bag brevbombe". Berlingske. Arkiveret fra originalen 21. juli 2018. Hentet 2019-02-19.
  16. ^ kean (26. april 2013). "EB: Nynazister bag bombedrab". TV2. Arkiveret fra originalen 15. september 2015. Hentet 2019-02-19.
  17. ^ Astrid Søndberg (26. april 2013). "Nye spor: Husker du bombedrabet i Søllerødgade?". TV2. Arkiveret fra originalen 15. september 2015. Hentet 2019-02-19.
  18. ^ "Nazilederen Marcel Schilf død". Berlingske. 24. januar 2001. Arkiveret fra originalen 21. juli 2018. Hentet 2019-02-19.
  19. ^ Emil Bergløv (29. april 2013). "Politiet genåbner Søllerødgade-sagen". Politiken. Arkiveret fra originalen 25. juli 2013. Hentet 2019-02-19.
  20. ^ "Besvarelse til Spørgsmål 810" (PDF). Folketinget. 20. juni 2013. Arkiveret (PDF) fra originalen 20. februar 2019. Hentet 12. januar 2022.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

55°40′N 12°35′Ø / 55.67°N 12.59°Ø / 55.67; 12.59

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Søllerødgadebomben&oldid=11561248"