Johann Friedrich Blumenbach
| Johann Friedrich Blumenbach | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 11. maj 1752  Gotha, Thüringen, Tyskland |
| Død | 22. januar 1840 (87 år) Göttingen, Niedersachsen, Tyskland |
| Gravsted | Albani-Friedhof |
| Bopæl | Kongeriget Hannover |
| Far | Heinrich Blumenbach |
| Barn | Georg Heinrich Wilhelm Blumenbach |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Ernestinum Gotha, Georg-August-Universität Göttingen, Friedrich-Schiller-Universität Jena |
| Elev af | Carl Friedrich Kaltschmied, Johann Ernst Neubauer |
| Professorater | professor |
| Medlem af | Royal Society (fra 1793), Kungliga Vetenskapsakademien, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1803), Det Preussiske Videnskabsakademi med flere |
| Beskæftigelse | Anatom, universitetsunderviser, palæontolog, fysiolog, zoolog, læge, antropolog, museumsinspektør, biolog |
| Fagområde | Antropologi |
| Arbejdsgiver | Georg-August-Universität Göttingen |
| Elever | Johann Michael Ackner, Carl Friedrich Kielmeyer |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Foreign Member of the Royal Society (1793), Fellow of the American Academy of Arts and Sciences (fra 1794) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johann Friedrich Blumenbach (født 11. maj 1752 i Gotha, død 22. februar 1840) var en tysk læge og naturforsker. Han regnes som vigtig indenfor fysisk antropologi.
Han studerede i Jena og Göttingen, hvor han 1776 blev ekstraordinær professor i medicin og inspektør ved det naturhistoriske museum. Her holdt han i næsten 60 år sine af tilhørere fra alle nationer besøgte forelæsninger over naturhistorie, sammenlignende anatomi, fysiologi og medicinens historie og indlagde sig navnlig stor fortjeneste af zoologien, idet han — endnu før Georges Cuvier — bragte den i nøje forbindelse med den sammenlignende anatomi. Af hans talrige skrifter kan nævnes flere i mange udgaver og oversættelser foreliggende hånd- eller lærebøger, såsom: Handbuch der Naturgeschichte (1780), Institutiones physiologicae (1787) og Handbuch der vergleichenden Anatomie & Physiologie (1804). Betydning i nutiden har dog navnlig de på grundlag af hans dengang ganske enestående kraniesamling udførte undersøgelser over menneskeracerne, der fx fremkom i hans berømte disputats De generis humani varietate nativa (1775); den heri såvel som i senere arbejder foretagne inddeling i 5 menneskeracer regnes som det ældste forsøg på en raceinddeling af menneskeheden.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Blumenbach, Johann Friedrich i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915), forfattet af R.H. Stamm
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 | Spire Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |