Bibeltroskab er betegnelse for det standpunkt og bibelsyn, at Bibelen er Guds Ord. Det kan forstås forskelligt, enten som et fundamentalistisk bibelsyn (til tider også kaldt for et ortodoks bibelsyn), der hævder at Bibelen er blevet til under inspiration fra Gud, og er derfor ufejbarligt i alle enkeltheder og hævet over al menneskelig kritik. Bibeltroskab kan dog også forstås mere moderat (det konservative bibelsyn), som at Bibelen er sand i alle ting, der omhandler tro og livsførelse.
Vi er helt afhængige af et fundament for vores liv som kristne. Et fundament, der er klippefast, så det både kan bære os og fastholde os, så vi ikke blæses omkuld. Dette fundament er Bibelens og folkekirkens bekendelsesskrifter, hvor Jesus er det klare centrum.
Bibelen er Guds ord, blevet til under Helligåndens inspiration og ledelse, den er det troværdige vidnesbyrd om Guds store frelsesgerninger i historien, den ufejlbarlige meddelelse af den frelsende sandhed i Gudsåbenbaringen i Jesus Kristus, derfor den absolutte autoritet i alle spørgsmål vedrørende tro og livsførelse, og som sådan norm for kirkens forkyndelse og lære
Vi tror, at Gamle og Nye Testamentes bøger er Guds troværdige og ufejlbare ord, inspireret af Helligånden og skrevet af profeter og apostle. - Bibelen er vor eneste kilde og rettesnor for kristen tro, lære og liv.
Bibelen anses for at være Guds ord. Den er derfor også højeste autoritet i alle spørgsmål om tro og liv. Bibelens centrum defineres som personen Jesus Kristus.