Berninapasset
| Berninapasset | |
|---|---|
| Passo del Bernina Berninapass Bernina Pass | |
 Udsigt fra toppen af passet i retning mod Pontresina, Schweiz | |
| Højde | 2.328 m.o.h.[1] |
| Længde | 37 km[2] |
| Krydses af | Schweiziske landevej 29[3] |
| Sted | Bernina Alperne i  Schweiz |
| Kæde | Alperne |
| Koordinater | 46°24.744′N 10°1.71′Ø / 46.412400°N 10.02850°Ø |
  Berninapasset | |
 Tværsnit af Berninapas-vejen fra Samedan til Poschiavo | |
Berninapasset (2.328 m.o.h.[4]) (italiensk: Passo del Bernina) er et højt bjergpas i Bernina-kæden af Alperne i kanton Graubünden i Schweiz. Det forbinder St. Moritz i Engadindalen med det ligeledes schweiziske, italiensk-talende Val Poschiavo, som ender i den Italienske by Tirano i Valtellina.
Berninapasset krydses af vej og tog. Turisttoget Bernina Express kører året rundt mellem Chur og Tirano.[5] Toget krydser passet vest for vejen ved 2.253[5] meter ved Ospizio Bernina.[5] Det er den højeste almindelige jernbanerute i Europa.[5]
Navnemæssigt må man ikke forveksle Berninapasset med San Bernardinopasset eller med det store Store Sankt Bernhard pas såvel det lille Lille Sankt Bernhard pas begge beliggende i den vestlige del af de vestlige alper.
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
Vej og togbane på Bernina -
Vejpassets højeste sted -
Bernina Express undervejs -
Piz Palue 3.901 m.o.h. -
![Lago Bianco[6]](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/74/Bernina_Pass_%28%26_Lago_Bianco%29.JPG/240px-Bernina_Pass_%28%26_Lago_Bianco%29.JPG)
Lago Bianco[6] -
Bernina Express på Bernina Bahn
![Lago Bianco[6]](/wiki/Fil:Bernina_Pass_(%26_Lago_Bianco).JPG)
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Anlæggelsen af vejen begyndte i 1842. Chef for ingeniørarbejdet var Rudolf Albertini (1821-1896) fra Zuoz. Arbejdet blev færdigt i 1865, og et hospice i en højde på 2.307 meter (7.569 ft) blev også åbnet. Sidenhen er vejen blevet gjort bredere flere gange. Siden 1965 har vejen været åben hele året, selv om der er sne i 8 måneder. Dette gør Berninapasset til et af de højeste pas i Alperne, der er farbart året rundt.
Passet var en vigtig handelsrute over Alperne i middelalderen. I 1410 blev flere lokalsamfund nord og syd af passet enige om at arbejde sammen for at opretholde det. I 1512 blev den første vej over passet nævnt. Berninatrafikken nåede sit højdepunkt i midten af det 16. århundrede, efter Frankrig i 1548 havde etableret en posttjeneste mellem Chur og Aprica for at holde kontakten med Venedig sikker og hurtig.[7] Med åbningen af den nye Markusstrasse fra Bergamo til Morbegno i 1593, med fortsættelse over Splügenpasset, mistede Bernina-trafikken sin betydning.[7]
Kildehenvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "alpen-paesse.ch". Hentet 16. maj 2019.
- ^ "alpen-paesse.ch, Technische daten Berninappass PDF". Arkiveret fra originalen 25. maj 2019. Hentet 25. maj 2019.
- ^ "Google Maps, Berninapasset". Hentet 15. maj 2019.
- ^ "alpen-paesse.ch". Hentet 17. maj 2019.
- ^ a b c d "myswissalps.com, berninaexpress". Hentet 16. maj 2019.
- ^ "Google Earth". Hentet 16. maj 2019.
- ^ a b "hls-dhs-dss.ch/textes". Hentet 16. maj 2019.
