Spring til indhold

Bernhard ten Brink

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bernhard ten Brink
Født12. januar 1841 Rediger på Wikidata
Amsterdam, Holland Rediger på Wikidata
Død29. januar 1892 (51 år) Rediger på Wikidata
Strasbourg, Frankrig Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFilolog, litteraturhistoriker, sprogforsker, universitetsunderviser, anglist, romanist Rediger på Wikidata
FagområdeRomanske studier, anglistik, filologi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverPhilipps-Universität Marburg, Westfälische Wilhelms-Universität Rediger på Wikidata
ArbejdsstedMarburg Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bernhard Egidius Konrad ten Brink (12. januar 184129. januar 1892) var en tysk litterærhistoriker og sprogforsker.

Skønt født i Amsterdam virkede ten Brink hele sit liv i Tyskland, studerede i Bonn, var siden universitetslærer, først i Münster, derpå i Marburg og sidst i Strassburg, hvor han var ordentlig professor i engelsk filologi fra 1873 til sin død. Med undtagelse af et par mindre arbejder, især Dauer und Klang; ein Beitrag zur Geschichte der Vokalquantität im Altfranzösischen (1879), drejede hans litterære produktion sig udelukkende om engelsk filologi, og især Chaucerforskningen skylder ham meget.

I skriftet Chaucer, Studien zur Geschichte seiner Entwickelung und zur Chronologie seiner Schriften (1870) opklarede han en del punkter i digterens udviklingsgang og forhold til sine kilder; 1884 udkom det fortræffelige skriftet Chaucer's Sprache und Verskunst. I Beowulf-Untersuchungen (1888) gik han med stor dristighed videre på den af Müllenhoff banede vej at udskille forskellige forfattere og interpolatorer i det gamle digt.

ten Brinks livs hovedværk er dog hans Geschichte der englischen Litteratur (I, 1877; II, 1889), der bringer fremstillingen ned til midten af 16. århundrede; dette værk udmærker sig ved nøjagtighed i enkeltheder og åndfuld kombinations- og fremstillingsevne. Også de senere perioder af engelsk litteratur, især Shakespeare, beskæftigede ten Brink sig med; men han nåede ikke at få noget offentliggjort derom; efter hans død blev dog en mindre række populære forelæsninger udgivne under titlen Shakespeare, fünf Vorlesungen aus dem Nachlass von Bernhard ten Brink (1893).