Spring til indhold

Beograd

Redigér links
Koordinater: 44°49′04″N 20°27′25″Ø / 44.8178°N 20.4569°Ø / 44.8178; 20.4569
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Belgrad)
Beograd
Београд, Beograd Rediger på Wikidata
Beograds byvåben Beograds byflag
Overblik
Land Serbien
BorgmesterAleksandar Šapić Rediger på Wikidata
Grundlagt269 f.v.t.
Postnr.11000 Rediger på Wikidata
Telefonkode011 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er)BG Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 1.197.714 (2022)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal360 km²
 - Befolknings­tæthed3.327 pr. km²
Storbyområde1.683.962 (2016)
Andet
TidszoneUTC+1 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.117 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.beograd.rs
Oversigtskort
Beograd ligger i Serbien
Beograd
Beograd
Beograds beliggenhed i Serbien 44°49′04″N 20°27′25″Ø / 44.8178°N 20.4569°Ø / 44.8178; 20.4569

Beograd (serbisk: Београд) er hovedstad i Serbien og var Jugoslaviens hovedstad fra 1918 til 4. februar 2003, derefter hovedstad og administrativt centrum for forbundsstaten Serbien og Montenegro indtil Montenegros løsrivelse i 2006.

Byen har 1.197.714(2022)[1] indbyggere (1.683.962(2016) med forstæderne).

Byen ligger på bredderne af floderne Sava og Donau (hvor de mødes under Kalemegdan).

Beograd har været Serbiens hovedstad siden år 1403 og er en af de ældste byer i Europa, med en historie som er 7000 år gammel. Navnet betyder "Den Skønne Hvide By", og de vigtigste gader er Revolutionsboulevarden og Kñez Mihailova.

Demografi

[redigér | rediger kildetekst]
Saint Sava Katedral og Serbiens Nationalbibliotek

Ved en folketælling i 2002 var Beograds indbyggertal 1.576.124. De største etniske grupper er serbere (1.417.187), jugoslavere (22.161), montenegrinere (21.190), rumænere (19.191), kroatere (10.381) og makedonere (8.372).[2] De seneste målinger (2007) viser at Beograds befolkning er steget med 400.000 på blot 5 år siden den sidste officielle tælling[3]. Per d. 15. december 2007 har byens Institut for Informatik og Statistik registreret 1.531.741 med stemmeret, hvilket bekræfter, at byens indbyggertal er steget kraftigt siden 2002, da antallet af registrerede med stemmeret næsten er oversteget det samlede befolkningstal fra det år[4]. Ifølge NGO'er Differentia har beograd nået et befolkningstal på 2 millioner i 2007[5]. Den officielle tælling har dog endnu ikke bekræftet dette.

Beograd er hjemsted for mange etniske grupper fra hele det tidligere Jugoslavien, bl.a. fordi det var hovedstaden.[6] Mange mennesker kom i et forsøg på at få et bedre liv eller kom som flygtninge fra krig og etnisk udrensning.[7] Mellem 10.000 og 20.000[8] kinesere skønnes at bo i Beograd; de begyndte at immigrere i midten af 1990'erne. Blok 70 i Ny Beograd er kendt lokalt som det kinesiske kvarter[9][10]. Mange fra Mellemøsten, primært fra Syrien, Iran, Jordan og Irak, ankom for at gøre studier i 1970'erne og 80'erne og blev siden og fik familie i byen[11][12]. Afganske og irakiske kurdiske flygtninge er nogle af de sidst ankomne grupper fra Mellemøsten[13].

Selvom der er flere historisk religiøse samfund i byen er dens religiøse sammensætning dog nogenlunde homogen. Det serbisk ortodokse samfund er langt det største med 1.429.170 tilhængere. Der er også 20.366 muslimer, 16.305 romiskkatolske samt 3.796 protestanter. Historisk har der været en betydelig gruppe jøder, men efter nazisternes besættelse under anden verdenskrig, hvor mange jøder emigrerede til Israel er antallet faldet til kun 515[6].

Kultur

[redigér | rediger kildetekst]

Beograd er vært for mange kulturelle begivenheder, inklusiv FEST (Beograd Film Festival), BITEF (Beograd Teater Festival), BELEF (Beograd Summer Festival), BEMUS (Beograd Musik Festival), Beograd bogudstilling og Beograd Ølfestival.[14] Den Nobelprisvindende forfatter Ivo Andrić skrev sit mest berømte arbejde Broen over Drina i Beograd.[15] Andre prominente forfattere inkluderer Branislav Nušić, Miloš Crnjanski, Borislav Pekić, Milorad Pavić og Meša Selimović.[16][17][18] Det meste af den serbiske filmindustri har base i Beograd; den i 1995 Palme d'Or-vindende Underground, instrueret af Emir Kusturica, blev produceret i byen.

Byen var en af de vigtigste byer for den Jugoslaviske nye bølge i 1980'erne: VIS Idoli, Ekatarina Velika og Šarlo Akrobata var alle fra Beograd. Andre vigtige rockgrupper inkluderer Riblja Čorba og Bajaga i Instruktori.[19] Byen var centrum for den jugoslaviske musikalske stil kendt som turbofolk, hvor en af de mest berømte stjerner er Ceca Ražnatović. I dag er byen center for den serbiske hip hop scene med grupper som Beogradski Sindikat, Škabo og Marčelo.[20][21]

Uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Beograd har to statsuniversiteter og flere private institutioner for videregående uddannelser. Den "Store Skole", der blev grundlagt i 1808, var det første sted, der udbød videregående uddannelse i Serbien.[22] Et lykeion efterfulgte i 1841, da det blev flyttet fra Kragujevac til Beograd. I 1905 havde det udviklet sig til Beograd Universitet,[23] et af landets ældste uddannelsesinstitutioner (de ældste faciliteter med videregående uddannelse i landet er læreseminaret i Subotica, som kan dateres tilbage til 1689). Mere end 70.000 studerende studerer ved universitetet.[24]

Transport

[redigér | rediger kildetekst]

Beograd Lufthavn er beliggende 12 kilometer fra byens centrum. I 2012 ekspederede den over 3.3 millioner passagerer.

Sport

[redigér | rediger kildetekst]

Der er omkring 1000 sportsfaciliteter i Beograd, hvoraf mange kan rumme alle niveauer af sportsbegivenheder.[25] Beograd har været vært til flere relativt store sportsbegivenheder for nylig inklusiv europamesterskaberne i basketball 2005, volleyball 2005, vandpolo 2006 og European Youth Olympic Festival 2007. Beograd skal ligeledes være vært ved Universiaden 2009, hvor den blev valgt over byerne Monterrey og Poznań.[26]

Historiske registreringer

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b publikacije.stat.gov.rs (fra Wikidata).
  2. ^ "Fakta (befolkning)". Officiel hjemmeside. Arkiveret fra originalen 16. april 2008. Hentet 10. juli 2007.
  3. ^ "Blic Online | Tema dana | Svi putevi vode u Beograd". Arkiveret fra originalen 15. marts 2008. Hentet 15. maj 2008.
  4. ^ "Завод за информатику и статистику – Бирачки списак". Arkiveret fra originalen 17. februar 2009. Hentet 15. maj 2008.
  5. ^ "Gradjanski forum – Differentia » Blogarkiv » Svi putevi vode u Beograd". Arkiveret fra originalen 11. april 2008. Hentet 15. maj 2008.
  6. ^ a b Statistical Office of the Republic of Serbia (2008). Национална или етничка припадност - подаци по насељима (PDF) (serbisk) (Књиге резултата Пописа 2002. udgave). Belgrade: Statistical Office of the Republic of Serbia. s. 14. Arkiveret fra originalen (PDF) 2. november 2006. Hentet 29. oktober 2006.
  7. ^ Refugee Serbs Assail Belgrade Government: The Washington Post, Torsdag, 22. juni 1999.
  8. ^ "novosti.co.yu". Arkiveret fra originalen 1. november 2007. Hentet 15. maj 2008.
  9. ^ "Kinezi Marko, Miloš i Ana". Kurir. 20. februar 2005. Arkiveret fra originalen 10. marts 2007. Hentet 18. juli 2007. (serbisk)
  10. ^ Biljana Vasić (15. januar 2001). "Kineska četvrt u bloku 70" (serbisk). Vreme. Arkiveret fra originalen 15. juli 2007. Hentet 18. juli 2007.
  11. ^ Vesna Peric Zimonjic (7. december 2005). "A unique friendship club in Belgrade". Dawn - International. Hentet 17. juli 2007.
  12. ^ Francesca Ciriaci (11. april 1999). "Government, public diverge in assessment of Kosovo crisis". Jordan Times. Arkiveret fra originalen 14. januar 2012. Hentet 18. juli 2007.
  13. ^ "CHINESE AND IRAQI IMMIGRANTS RECEIVE QUIET WELCOME". international. 31. maj 2007. Arkiveret fra originalen 22. december 2007. Hentet 4. oktober 2007.
  14. ^ "Culture and Art (Cultural Events)". Official website. Arkiveret fra originalen 16. april 2008. Hentet 2007-07-10.
  15. ^ "The biography of Ivo Andrić". The Ivo Andrić Foundation. Arkiveret fra originalen 17. december 2009. Hentet 2007-05-18.
  16. ^ "Borislav Pekić - Biografija" (serbisk). Project Rastko. Arkiveret fra originalen 17. maj 2007. Hentet 2007-05-19.
  17. ^ Joseph Tabbi (2005-07-26). "Miloš Crnjanski and his descendents". Electronic Book Review. Arkiveret fra originalen 11. juli 2007. Hentet 2007-07-10.
  18. ^ "Meša Selimović - Biografija" (bosnisk). Kitabhana.net. Hentet 2007-07-10.
  19. ^ "Riblja Čorba" (serbisk). Balkan Media.com. Arkiveret fra originalen 28. maj 2007. Hentet 2007-07-10.
  20. ^ Aleksandar Pavlić (2005-02-09). "Beogradski Sindikat: Svi Zajedno" (serbisk). Popboks magazine. Arkiveret fra originalen 13. maj 2007. Hentet 2007-05-23.
  21. ^ S. S. Todorović (2004-01-30). "Liričar među reperima" (serbisk). Balkanmedia. Arkiveret fra originalen 17. juni 2007. Hentet 2007-05-23.
  22. ^ "The University of Belgrade – The Seedbed of University Education". Faculty of Law of University of Belgrade. Arkiveret fra originalen 9. december 2009. Hentet 2007-05-18.
  23. ^ "History of The University". University of Belgrade. Arkiveret fra originalen 20. marts 2008. Hentet 2007-05-18.
  24. ^ "Универзитет у Београду - Број Студената" (PDF) (serbisk). University of Belgrade. Arkiveret fra originalen (PDF) 6. juni 2007. Hentet 2007-05-18.
  25. ^ "Sport and Recreation". Official website. Arkiveret fra originalen 16. april 2008. Hentet 2007-07-10.
  26. ^ "Universiade 2009 (Belgrade)". FISU. Arkiveret fra originalen 9. februar 2008. Hentet 2007-05-19.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Beograd&oldid=11899482"