Spring til indhold

Barbora Krejčíková

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Barbora Krejčiková)
Barbora Krejčíková
Personlige data
Født18. december 1995 (29 år)
Brno
Nationalitet Tjekkiet
Højde178 cm
SpillehåndHøjrehåndet
Karriere
PengepræmierUS$14.550.358
Single
Sejre/nederlag385–216
Titler8
Højeste rangeringNr. 2 (28. februar 2022)
Bedste Grand Slam-resultater i single
Australian OpenKvartfinale (2022, 2024)
French OpenVinder (2021)
WimbledonVinder (2024)
US OpenKvartfinale (2021)
Double
Sejre/nederlag357–140
Titler18
Højeste rangeringNr. 1 (22. oktober 2018)
Bedste Grand Slam-resultater i double
Australian OpenVinder (2022, 2023)
French OpenVinder (2018, 2021)
WimbledonVinder (2018, 2022)
US OpenVinder (2022)
Sidst opdateret: 15. juli 2024.

Barbora Krejčíková (født 18. december 1995 i Brno) er en tjekkisk professionel tennisspiller. Hun er både single- og doublespiller og har vundet to grand slam-titler i single og ti i double (syv i damedouble og tre i mixed double).

I 2021 vandt hun sin første grand slam-titel i single, da hun sejrede i French Open med finalesejr over russiske Anastasija Pavljutjenkova, og i 2024 vandt hun Wimbledon efter finalesejr over italieneren Jasmine Paolini.[1]

Sammen med landsmanden Kateřina Siniaková vandt hun French Open og Wimbledon, begge i 2018, og siden parret vundet French Open i 2021, Australian Open, Wimbledon og US Open i 2022 samt Australian Open i 2023.[1]

Endelig vandt hun mixed double i Australian Open tre år i træk (2019, 2020 og 2021), to af disse med amerikaneren Rajeev Ram.[1]

Sammen med Siniaková vandt hun desuden juniorrækken i French Open, Wimbledon og US Open i 2013.

Ved OL 2020 i Tokyo (afholdt 2021) deltog hun i både single og i damedouble. I single nåede hun til tredje runde,[2] men i double var hun sammen med Siniaková topseedet, og parret nåede også, med noget besvær, til finalen med blandt andet en tresætssejr over russerne Veronika Kudermetova og Jelena Vesnina. I finalen var de mere sikre, da de i to sæt besejrede schweizerne Belinda Bencic og Viktorija Golubic og dermed sikrede sig guldet, mens brasilianerne Laura Pigossi og Luisa Stefani sikrede sig bronzen.[3]

  1. ^ a b c Barbora Krejcikova, wtatennis.com, hentet 17. juli 2024
  2. ^ Barbora Krejčíková, olympedia.org, hentet 17. juli 2024
  3. ^ Doubles, Women, olympedia.org, hentet 17. juli 2024

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en tennisspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.