Théodule Ribot (maler)

Théodule Ribot
Théodule Ribot
	1880
Personlig information
Født	8. august 1823 ; Saint-Nicolas-d'Attez, Frankrig
Død	11. september 1891 (68 år) ; Colombes, Frankrig
Gravsted	Cimetière du Montparnasse
Barn	Germain Théodule Clément Ribot
Uddannelse og virke
Elev af	Auguste-Barthélemy Glaize
Beskæftigelse	Kunstmaler, grafiker, billedkunstner
Fagområde	Grafik, malerkunst, billedkunst
Elever	Antoine Vollon
Kendte værker	Artist at his Easel, Au sermon, Study of a Woman, Syende kvinde, Stilleben med fisk og en hummer
Genre	Portræt
Bevægelse	Realisme
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Officer af Æreslegionen (1887)
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

For alternative betydninger, se Théodule Ribot. (Se også artikler, som begynder med Théodule Ribot)

Agustin Théodule Ribot (født 8. august 1823 i Breteuil i Eure, død 11. september 1891 i Colombes i departementet Seine) var en fransk maler og raderer.

Ribot, der var elev af Glaize, er en udpræget naturalistisk malerbegavelse. Til en begyndelse malede han, under meget fattige kår, især stilleben- og genrestykker (gadescener og lignende), hvor penselen kunde svælge i kraftige farveindtryk (i Stockholms Nationalmuseum Sovende kvinde). Hans kirkelige og historiske arbejder fra en noget senere tid er i ånd og malerisk holdning beslægtede med Riberas og Caravaggios kunst; de er malede a la tenebrosi, med stærk modsætning mellem lys og skygge; skikkelserne er lidet "ophøjede", til tider næsten hæslig frastødende, men gennemførte med energisk virkelighedssans. Stor opsigt og delvis indignation vakte Ribots Sankt Sebastian (1865), der ligesom Kristus i templet og Den barmhjertige samaritan (1870) kom til Luxembourgmuseet i Paris. Andre værker i lignende retning: Den hellige Vincens (museet i Lille), Cato sønderriver sit bryst etc. Ribot benytter ofte, med stor virkning, lampelys i sine billeder. Han var også søgt som portrætmaler og raderede en del.

Kilder

Ribot, Augustin Théodule i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)