Spring til indhold

Anders Bjerring Qvist

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Anders Kvist)
Anders Qvist
Personlig information
Fulde navn Anders Bjerring Qvist
Født 31. juli 1987 (37 år)
Frederiksberg, Danmark
Højde 185 cm
Position Central forsvar
Klubinformation
Nuværende
Roskilde FC
Nummer 3
Ungdom
199?-199? FB
199?-2004 B.93
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2004-2006 B.93
2006-2008 FC Nordsjælland 8 (0)
2007-2008Fremad Amager (leje) 13 (0)
2008-2009 Fremad Amager
2009 KB
2009-2010 Kristianstads FF
2010 KB
2010- Roskilde FC
Landshold
2002 Danmark U/16 3 (1)
2002-2004 Danmark U/17 28 (0)
2004-2005 Danmark U/18 3 (0)
2005-2006 Danmark U/19 5 (0)
2006 Danmark U/20 3 (0)
2007 Danmark U/21 1 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Anders Bjerring Qvist (født 31. juli 1987Frederiksberg), er en dansk professionel fodboldspiller, hvis primære position på banen er i det centrale forsvar.

Spillerkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Qvist fik sin fodboldopdragelse i den lokale fodboldklub Frederiksberg Boldklub (5-13 års alderen), men senere henne i ungdomsårene rykkede den højrebenede forsvarer i stedet ud som drengespiller for lokalrivalerne fra B.93 (fra 13 års alderen).[1] Den daværende klubejer og tidligere landsholdsspiller af Østerbro-klubben, Preben Elkjær, valgte ved Qvists overgang til seniortiden at underskrive en tre-årig spillerkontrakt med midterforsvareren, som i 2005/06-sæsonen var med til at spille københavnerne fri for nedrykning i 2. Division Øst.[2] Qvist blev i alt noteret for 46 optrædener (ingen scoringer) på B.93's førstehold i henholdsvis pokalturneringen, 1. division samt 2. division.[3]

Den daværende U/19-landsholdsanfører (og tidligere U/18-landsholdsanfører) skrev i januar 2006 som 18-årig under på en fire-årig spillerkontrakt med Superliga-klubben FC Nordsjælland, hvilket havde sportslig virkning fra og med den 1. juli samme år.[4][5]

Efter i den forgangne sæson kun at have opnået otte Superligakampe for klubben indgik nordsjællænderne i sommerpausen 2007 en halv-årig lejekontrakt med 2. divisionsklubben Fremad Amager, hvor han fik sin officielle kampdebut den 2. september 2007 i forbindelse med en udebanekamp mod divisionskollegaerne fra Greve Fodbold. Lejekontrakten blev indgået blandt andet på et ønske om at få mere spilletid.[6][7] Qvist skulle oprindeligt efter efterårssæsonens afslutning og lejekontraktens udløb vende tilbage til FC Nordsjælland, men fik i stedet forlænget sin lejekontrakt med amagerkanerne for den resterende del af 2007/08-sæsonen.[8][9] I 2009 indgik Qvist en kontrakt med FC Roskilde, der spiller i 1. division.

Landsholdskarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Qvist har opnået samlet 53 optrædener og været repræsenteret på samtlige af DBUs ungdomslandshold (fra U/16 til U/21) og blevet noteret for en enkelt scoring i en U/16-landsholdskamp i 2002.

  1. ^ Jf. Palle "Banks" Jørgensen: "Landsholdenes 2198 Spillerprofiler – fra Krølben til Krøldrup", Tipsbladet, 2004, ISBN 87-89564-04-9, side 303.
  2. ^ "B93 ruster sig til fremtiden". bold.dk. 26. oktober 2004. Hentet 1. februar 2008.
  3. ^ Divisionsfodbold – kampreferater Arkiveret 14. november 2007 hos Wayback Machine B.93, Hentet 25. november 2007.
  4. ^ "U/19 landsholdsanfører til FCN" (Pressemeddelelse). www.fcnsj.com. 27. januar 2006. Hentet 1. februar 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. ^ Morten Kiersgaard Espersen (31. juli 2006). "Dagen hvor Qvist kan lave en Agger". Tipsbladet. Hentet 1. februar 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  6. ^ Martin Timm (30. august 2007). "Fremad Amager lejer SAS Liga-spiller". Fremad Amager Online. Arkiveret fra originalen 16. december 2007. Hentet 1. februar 2008.
  7. ^ "Fremad Amager lejer i FC Nordsjælland". bold.dk. 30. august 2007. Hentet 1. februar 2008.
  8. ^ "FCN-forsvarer åben for ny lejeaftale". bold.dk. 21. november 2007. Hentet 1. februar 2008.
  9. ^ "Fremad A. holder på Qvist og henter Kalule". bold.dk. 11. december 2007. Hentet 1. februar 2008. (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]