Albret Skeel (rigsadmiral)
For alternative betydninger, se Albret Skeel. (Se også artikler, som begynder med Albret Skeel)
| Albret Skeel | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 23. november 1572  Fussingø, Danmark |
| Død | 9. april 1639 (66 år) Riberhus, Danmark |
| Gravsted | Ribe Domkirke |
| Far | Christen Skeel |
| Mor | Margrethe Ottesdatter Brahe |
| Søskende | Otte Skeel, Jørgen Skeel |
| Ægtefælle | Berte Nielsdatter Friis (fra 1601) |
| Børn | Christen Skeel, Otte Albretsen Skeel |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Søofficer, grossist, skibsreder, godsejer |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Elefantordenen (1616) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1616 |
Albret Skeel (Født 23. November 1572 på Fussingø, død 9. April 1639 på Riberhus) var en dansk admiral og statsmand.[1]
Liv
[redigér | rediger kildetekst]Albret var medlem af den danske adelsfamilie Skeel . [2] Han var søn af Christian Skeel (1543–1595) og Margrethe Ottesdatter, født Brahe (1551–1614). Han blev gift med Berte Nielsdatter Friis af Hesselager (1583–1652) i 1601. Ægteskabet havde otte børn.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]
Skeel begyndte sin uddannelse i Viborg i en alder af 9 år . I 1586 begyndte han sin dannelsesrejse med stop ved universitetet i Strasbourg (1586-1587), universitetet i Padua (1590), universitetet i Siena og endeligt to år i Frankrig.
Efter sin tilbagevenden til Danmark blev Skeel i 1594 hofmester for Christian IV og fulgte ham til kurfyrsten i Brandenburg i 1597 på hans frieri. Derefter fulgte han fra 1597 til 1598 hertug Ulrich som domstolsmester til Frankrig, England og Skotland . Ved den lejlighed tilmeldte han sig universitetet i Orléans. I 1599 sejlede han som kaptajn med kongen til Nordkap og i 1600 som underadmiral på den afbrudte rejse til Akershus. Tilbage i Danmark var han retssekretær indtil 1601.
Han var kommandør på Riberhus fra 1601 til 1627 og igen fra 1629 til 1639. I 1603 fulgte han kongen til Hamborg, og under dennes rejse til England i 1606 var han hans marskal . Som Ritmester førte i 1609 han Ribes våben. Han udmærkede sig i Kalmarkrigen i 1611, tog del i den succesfulde storm på Älvsborg og blev i 1614 krigskommissær. I anerkendelse af sine tjenester i krigen blev han i 1616 ridder og rigsadmiral. I konflikterne i 1620'erne mellem kongen og rigsrådet, især for at kompensere for tabet af territorium til Sverige i Slesvig - Holsten, fungerede han i sin admiralsfunktion som en succesrig mægler. Han blev betroet diplomatiske missioner til Gottorp i 1618 og til Bremen i 1620. I 1620 førte han den danske flåde i Nordsøen som en magtdemonstration mod Holland, men efter uenighed med kongen i 1623 overgav han sit højeste embede til Claus Daa. Som dansk forhandler var han en af arkitekterne af den meget roste Lübeck-fred .
Godsejer
[redigér | rediger kildetekst]Skeel trak sig tilbage til sine godser og investerede sin fortjeneste der ved salg af korn og skovhugst. Som reder og grossist deltog han aktivt i salt og udenrigshandel og deponerede i 1625 20.000 rigsdaler hos Ostindisk Kompagni . Skeel besad de danske godser Holbækgaard (fra 1613), Fussingø (fra 1617), Katholm (fra 1616 til 1630), Hessel (fra 1623), Lergrav (fra 1638) og Hegnet (fra 1639). Han blev begravet i Ribe Domkirke 16. maj 1639.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- J. A. Fridericia: Skeel, Albert. In: Carl Frederik Bricka (Hrsg.): Dansk biografisk Lexikon. Tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537–1814. 1. Auflage. Band 16: Skarpenberg–Sveistrup. Gyldendalske Boghandels Forlag, Kopenhagen 1902, S. 11–13 (dänisch, runeberg.org).
- Leo Tandrup: Albret Skeel. In: Svend Cedergreen Bech, Svend Dahl (Hrsg.): Dansk biografisk leksikon. Begründet von Carl Frederik Bricka, fortgesetzt von Povl Engelstoft. 3. Auflage. Band 13: Schacht–Steen. Gyldendal, Kopenhagen 1983, ISBN 87-01-77494-8 (dänisch, biografiskleksikon.lex.dk).
- P. B. Grandjean: Albret S[keel]. In: Christian Blangstrup (Hrsg.): Salmonsens Konversationsleksikon. 2. Auflage. Band 21: Schinopsis–Spektrum. J. H. Schultz Forlag, Kopenhagen 1926, S. 528 (dänisch, runeberg.org).
- Albret Skeel, til Hegnet, Fusingø, Holbækgaard, Katholm, Hessel og Lergrav på finnholbek.dk (dansk).
- Rigadmiral Albret Skeel Arkiveret 9. august 2010 hos Wayback Machine om Skeel & Kannegaard Genealogy (dansk).
- Torben Bramming: Heksene og den perfete hofmand. 2021. ISBN 9788770306539
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Albret Skeel". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave).
- ^ Ernst Heinrich Kneschke (Hrsb.): Neues allgemeines deutsches Adels-Lexicon. Band 8, Leipzig 1868, S. 108–109 (books.google.de).