Akademikernes A-kasse
Akademikernes A-kasse | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Forening |
Branche | A-kasse |
Grundlagt | 2013 |
Hovedsæde | Vester Farimagsgade 13, 1606 København V |
Eksterne henvisninger | |
www.aka.dk | |
CVR-nummer | 18194686 |
OpenCorporates | dk/18194686 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Akademikernes A-kasse (AKA) er Danmarks største a-kasse med omkring 285.000 medlemmer. Akademikernes A-kasse blev etableret 1. juli 2013[1] og er resultatet af fusionen mellem Akademikernes A-kasse (AAK) etableret i 1974 og Ingeniørernes A-kasse (IAK) etableret i 1973.
Lasse Grønbach har været bestyrelsesformand for a-kassen siden 12. november 2020.[2] Han afløste Thomas Damkjær Petersen som var tiltrådt 4. januar 2019.[3]
A-kassens tidligere administrerende direktør Michael Valentin Hald,[4] blev fyret i september 2018 efter tip fra medarbejder.[5]
Medlemmer
[redigér | rediger kildetekst]Med omkring 285.000 medlemmer pr. januar 2023 er Akademikernes A-kasse den største a-kasse i Danmark.[6]
Medlemmerne i Akademikernes omfatter højtuddannede selvstændige og lønmodtagere fra det offentlige og private arbejdsmarked samt studerende fra universiteter og højere læreanstalter.
Ydelser og tilbud
[redigér | rediger kildetekst]Udbetaling af dagpenge, karriererådgivning, events, online kurser, workshops, program for iværksættere, digitale værktøjer og jobformidling mellem deres ledige medlemmer og virksomheder.[7] Akademikernes A-kasse tilbyder virksomheder og organisationer gratis rekruttering af højtuddannede medarbejdere.[8]
Akademikernes A-kasse har et tilbud om kontingentfritagelse for studerende under 30 år. Kontingentfritagelsen gælder i op til 5 år som studerende.[9]
Lokationer
[redigér | rediger kildetekst]Akademikernes A-kasse har hovedkontor i København, men har derudover afdelinger i Aarhus, Odense, Aalborg, Herning og Esbjerg.[10]
Repræsentantskab og bestyrelse
[redigér | rediger kildetekst]Akademikernes A-kasse er en selvstændig forening og en såkaldt statsanerkendt arbejdsløshedskasse. Repræsentantskabet er Akademikernes’ øverste myndighed, og består af bestyrelsesformanden og repræsentanter for de 18 medlemsorganisationer, der er tilknyttet Akademikernes A-kasse.
De 18 medlemsorganisationer omfatter:[11]
Ansatte Tandlægers Organisation
Dansk Formands Forening
Dansk Musikpædagogisk Forening
Dansk Organist og Kantor Samfund
Landinspektørforeningen
Forbundet Arkitekter og Designere
Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
Maskinmestrenes Forening
Fusion
[redigér | rediger kildetekst]4. oktober 2012 besluttede repræsentantskaberne i Akademikernes A-kasse og Ingeniørernes A-kasse at fusionere. 1. juli 2013 trådte fusionen i kraft, og de to a-kasser blev til Akademikernes. Siden har organisationen skiftet navn til Akademikernes A-kasse.
Opsigelsen af Michael Valentin
[redigér | rediger kildetekst]A-kassens tidligere administrerende direktør, Michael Valentin Hald, blev fyret i september 2018,[5][12] og politianmeldt for at have modtaget returkommission i form af vinrejser, samt afholdelse af middage med vinsmagning og et wellness-ophold i Spanien. Efterfølgende har både formanden Allan Luplau og de to næstformænd Bolette Sillassen og Ole Helby trukket sig fra deres poster,[13] efter at whistlebloweren, vicedirektør Lars Kreutzmann, der bragte sagen frem, også har afsløret at medlemmer af direktionen har forsøgt at fortie forholden der førte til fyringen.[14][15] Sagen har medført, at a-kassen har indført en whistleblowerordning, men også at whistlebloweren er blevet opsagt, på trods af at han ikke har været en del uregelmæssigheder.[16][17][18]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Lene Wessel (5. oktober 2012). "Ingeniørernes A-kasse fusionerer med præster og jurister". Ingeniøren.
- ^ Martin Mauricio (13. november 2020). "Akademikernes A-kasse får ny bestyrelsesformand". Altinget.dk. Hentet 20. januar 2021.
- ^ Ingeniørforeningens formand skal rydde op i a-kasse, Berlingske, Ritzaus Bureau, 4. januar 2019, hentet 7. januar 2019
- ^ "Michael Valentin, Adm. direktør i Akademikernes A-kasse". Akademikernes A-kasse. Arkiveret fra originalen 29. september 2017. Hentet 29. september 2017.
- ^ a b Per Mathiessen (27. september 2018), Topchef fyret efter tip fra medarbejder, Ekstra Bladet, hentet 28. september 2018
- ^ "Medlemstal i de danske A-kasser". Weber Udvikling ApS. Hentet 20. januar 2021.
- ^ Medlemstilbud - alt hvad du som medlem har gratis adgang til
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. oktober 2023. Hentet 27. oktober 2023.
- ^ Du vil være gratis medlem, Akademikernes A-kasse, hentet 3. januar 2019
- ^ "Fakta om os". Akademikernes A-kasse. Hentet 29. september 2017.
- ^ Fakta om os
- ^ Henny Christensen (8. oktober 2018), Mystisk direktørfyring: Nu er der nyt i sagen, Avisen.dk, hentet 10. oktober 2018
- ^ Sandra Meinecke (17. december 2018), Dyre vinkøb, receptioner og wellness-ophold på a-kassens regning: Sådan eskalerede skandale, DR Nyheder, hentet 18. december 2018
- ^ Per Mathiessen, Janus Østergaard og Kristian B. Larsen (6. december 2018), Whistleblower i skandaleramt a-kasse: Hele topledelsen er fedtet ind, Ekstra Bladet, hentet 18. december 2018
- ^ Per Mathiessen, Janus Østergaard og Kristian B. Larsen (7. december 2018), Bagmandspolitiet om fyret direktør i fortroligt dokument: 'Alvorlige sager', Ekstra Bladet, hentet 18. december 2018
- ^ Oliver Batchelor (6. september 2016), Stor a-kasse indfører whistleblowerordning efter fyring af direktør, DR Nyheder, hentet 3. januar 2019
- ^ Vicedirektør i Akademikernes A-kasse fratræder, Akademikernes A-kasse, 28. december 2018, arkiveret fra originalen 3. januar 2019, hentet 3. januar 2019
- ^ A-kasse fyrer vicedirektør, der fortalte om skandaleramt chef, TV 2 Nyhederne, Ritzaus Bureau, 28. december 2018, hentet 3. januar 2019
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne artikel om en dansk forening eller organisation er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |