Spring til indhold

Aigüestortes i Estany de Sant Maurici Nationalpark

Koordinater: 42°35′13″N 0°58′28″Ø / 42.58694°N 0.97444°Ø / 42.58694; 0.97444
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
42°35′13″N 0°58′28″Ø / 42.58694°N 0.97444°Ø / 42.58694; 0.97444
Aigüestortes i Estany de Sant Maurici Nationalpark
Søen Sant Maurici
Søen Sant Maurici
Land  Spanien
Delstat Catalonien, provinsen Lleida
By Lleida
Sted Pyrenæerne
 - koordinater 42°35′13″N 0°58′28″Ø / 42.58694°N 0.97444°Ø / 42.58694; 0.97444
Areal 141 km²
Grundlagt 1955
Nationalparkens beliggenhed i Catalonien
Nationalparkens beliggenhed i Catalonien
Nationalparkens beliggenhed i Catalonien

Aigüestortes i Estany de Sant Maurici Nationalpark (catalansk: Parc Nacional d'Aigüestortes i Estany de Sant Maurici), er en af Spaniens fjorten nationalparker, og den eneste i Catalonien.

Afgrænsning af parken:
- Rød Nationalparken
-Gul bufferzonen.
-Sort, provinsen Lleida og Andorras grænser.

Nationalparken ligger i en højde mellem 1.600 og godt 3.000 meters højde i en vild bjergregion i Pyrenæerne, med toppe op til 3.017 m (Besiberri Sud) og næsten 200 søer, mange med vand fra gletsjere Parken har et areal på 141 km² og en bufferzone på 267 km² omkring parken. Parkens navn på Catalansk er Aigüestortes i Estany de Sant Maurici, frit oversat "Meanderstrømmene (i Riu de Sant Nicolau) og Sankt Mauricesøen".

Nationalparken består af to dale (Sant Nicolau and L'Escrita) mellem floderne Noguera Pallaresa og Noguera Ribagorzana. Comaloforno er det højeste bjerg, med toppen 3.033 moh.[1]

I parken lever bl.a. pyrenæisk gemse, murmeldyr, lækat, rådyr, og blandt fuglene er der (sortspætte, lille korsnæb, lammegrib og kongeørn.

Nationalparken, der har administration i byerne Espot og Boí, blev oprettet i 1955 og var den anden i Pyrenæerne, efter Ordesa y Monte Perdido Nationalpark, der blev oprettet i 1918.

Eksterne kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Aigüestortes i Estany de Sant Maurici: El medio natural". magrama.gob.es (spansk). Ministry of Agriculture, Food and Environment. 2015. Arkiveret fra originalen 21. juli 2015. Hentet 4. november 2015.