Ahlefeld eller Ahlefeldt er navnet på en gammel holstensk adelsslægt. Den er
af samme stamme som familierne Bosendal, Rastorp (Rostrup) og Rumohr, og kan vistnok forfølges tilbage til Benedict af Perdol (Perdöl ved Plön), ca. 1220.
Det på langs delte skjold viser i højre felt en (hvid eller sort) ørneflugt (i blåt), det venstre felt tværdelt tre eller fem gange eller to (røde) bjælker (i hvidt); hjelmtegnet en (hvid) hund (rakke eller støver) med (rødt) halsbånd, siddende på en (rød) pude med (gule eller guld) kvaster.
Dette er det middelalderlige slægtsvåben, som ikke angiver evt. senere ophøjelser i friherrelig og grevelig stand.
I et holstensk folkesagn betegnes slægten som "de vilde Ahlefeldter".
Man kender indtil nu over 1300 fødte Ahlefeldter – der i rigdom og anseelse kappedes med Rantzau-slægten; De beklædte mange af de højeste embeder og titler i de danske kongers og de slesvigske hertugers tjeneste. Banner-bæreren Hans Ahlefeldt til Haseldorf faldt 1500 med Dannebrogsfanen i Ditmarsken, Godske Ahlefeldt (d. 1541) var den sidste katolskebiskop i Slesvig. I Frederik 3.s tid spillede flere Ahlefeldter en fremragende rolle, særlig under Karl Gustav-krigen.
GehejmerådBurchard Ahlefeldt til Eskilsmark fik 1672 patent som dansk greve. Medlemmerne af denne gren fik senere uindskrænket rang i gang og sæde som lensgrever, og overhovedet fik også titel af lensgreve.
Linjen Ahlefeldt-Laurvig eller Ahlefeldt-Laurvigen opstod efter, at kammerherre, generalmajor Christian lensgreve Ahlefeldt til Grevskabet Langeland (1732-1791) i 1785 tilkendtes arveretten til Grevskabet Laurvig i Norge og herefter skrev sig Ahlefeldt-Laurvig eller Ahlefeldt-Laurvigen.
Hans søn, Frederik lensgreve Ahlefeldt-Laurvig, kaldet "Generalen", solgte Grevskabet Laurvig til kongen i 1805, men denne gren af slægten fortsatte med at anvende navnet Ahlefeldt-Laurvig eller Ahlefeldt-Laurvigen, da de formelt stadig også bærer titlen grever af Laurvig.
Senere variationer over navnet bæres af linjerne Ahlefeldt-Laurvig-Bille og Ahlefeldt-Laurvig-Lehn:
Linjen Ahlefeldt-Laurvig-Bille opstod efter ægteskabet i 1875 mellem Camilla Jessy baronesse Bille-Brahe (1853-1927), arving til Stamhuset Egeskov, og Julius Ludvig greve Ahlefeldt-Laurvig (1849-1912) fra Tranekær.
Denne gren af slægten besidder fortsat Egeskov m.m.
Linjen Ahlefeldt-Laurvig-Lehn opstod efter ægteskabet i 1877 mellem Anna lensbaronesse Rosenørn-Lehn, arving til baroniet Lehn, og Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær, som i 1904, i forbindelse med overtagelsen af baroniet, fik patent på navnet Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.
Denne gren af slægten besidder fortsat Hvidkilde gods, som var kernen i det tidligere baroni.
Slægten kom til Sverige i 1868, da cand. jur. Detlev August von Ahlefeldt (1811-1891), søn af cand. jur. Ernst Carl von Ahlefeldt (1785-1877) til Olpenæs, overtog godset Skeldinge sædegård (svensk: Skillinge säteri) ved Munka-Ljungby udenfor Ängelholm i Skåne, som blev solgt 1914. Den svenske linje bestod af sønnen Detlev Ernst Wilhelm Erich von Ahlefeldt (1845-1884) og sønnesønnen preussiske oberstløjtnant Carl August Wilhelm Harald von Ahlefeldt (1875-1969).
Cai von Ahlefeldt (–1599) til Stubbe, Riseby og Lille Nordby, gift Magdalene Bendixdtr von Ahlefeldt
Godske von Ahlefeldt (1594–1643) til Stubbe, Dollerød, Ehlerstorf og Güldenstein, gift Clarelia Reventlow
Cai von Ahlefeldt (1622–88) til Ehlerstorf, Güldenstein og Petersdorf, gift Catharina von Ahlefeldt
Volf Christian von Ahlefeldt (1663–1722) til Lammershagen og Perdøl, gift Hedevig Buchwald
Hedevig Benedicte von Ahlefeldt (1708–41) gift gehejmeråd Carl von Holstein, som i 1748 giftet seg med Anna Margretha von Ahlefeldt, datter av Claus Ahlefeldt
Volf von Ahlefeldt (–e.1424) til Nøer og Grönwold. Gift Hille von der Wisch
Benedict von Ahlenfeldt (1424–) til Borghorst, gift Abel Stake
Claus von Ahlenfeldt (1470–1531) til Gjelting, gift Drude Rantzau
Bendix von Ahlenfeldt (1506–87) til Gjelting, gift Margrethe Rantzau (1523–63)
Claus von Ahlenfeldt (1543–1616) til Gjelting, gift Magdalene Rantzau
Carl von Ahlenfeldt (1576–f.1634) til Koselau, gift Beate Rantzau
Claus Ahlefeldt (1614-1674) til Bramstedt, generalfeltmarskal og dansk befalingsmand i Norge, gift Catharine von Qualen (1610–39) og 1648 med Elisabeth Sofie Gyldenløve (1633–54) datter av Christian 4. og 1655 med Anna Hedevig von Buchwald (1629–95)
Johan von Ahlenfeldt (f.1340–f.1392)
Henrik von Ahlenfeldt (–1430) gift Catharina Hennekesdatter Limbek
Benedict von Ahlenfeldt (1425–70) gift Dorte Heesten
Hans von Ahlenfeldt (1440–1500) gift 1476 med Elsebe Eriksdatter Rosenkrantz og f.1490 med Alheid von Bülow af Wehningen
Frederik von Ahlenfeldt (1492–1541) til Haseldorf. Gift Catharine Pogwisch
Bendix von Ahlefeldt (1525–86) kongsråd, klosterprest, gift Emerentia Brockdorff
Ditlev von Ahlefeldt (1557–99) til Haseldorf og Osterade, gift Clarelia Reventlow
Bendix von Ahlefeldt (1593–1634) klosterpræst Uetersen, gift Christine von Ahlefeldt
Ditlev von Ahlefeldt (1617–86) amtmand Flensburg, gift Ida Pogwisch
Vilhelm von Ahlefeldt (1646–1717) til Haseldorf og Kasen, gift Anna Rumohr
Bendix Vilhelm von Ahlefeldt (1678–1748) major, gift Magdalena Rantzau
Vilhelm von Ahlefeldt (1710–54) til Klein-Nordsee, gift Benedicte von Schmettau
Frederik von Ahlefeldt (1594–1657) til Halvsøgaard, gift 1619 Birgitte von Ahlefeldt og 1632 Helvig de Roepstorff
Frederik Ahlefeldt (storkansler) (1623–1686) lensgreve, tysk-romersk riksgreve i 1665. Gift 1656 med Margrethe Dorothea Rantzau (1641–65) og overtok Tranekær Slot efter svigerfaren ca. 1660. Gift igen i 1668 med Marie Elisabeth zu Leiningen-Dagsburg-Hartenburg, datter av stattholder Christian Rantzau.
Carl Ahlefeldt (1670–1722) til grevskaberne Langeland og Rixingen m.m. Bygde Sorgenfri Slot i 1705. Gift 1702 med Ulrica Antoinette grevinde Danneskiold-Laurvig.
Christian Ahlefeldt (1732–91) generalmajor, overtok Grevskabet Laurvig i 1785 etter arvetvist, greve av Ahlefeldt-Laurvigen. Gift med Elisabeth Juel (1742–1803)
Frederik Ahlefeldt-Laurvig (1760–1832), arvet grevskapet 1791 (besøgte det 1793), solgte det til kongen i 1805 for å betale gjeld. Ingen barn.
Julius Ludvig Ahlefeldt-Laurvig(en) (1849–1912) gift 1875 med Camilla Jessy baronesse Bille-Brahe (1853-1927) og dermed eier av Egeskov slot. Førte så navnet Ahlefeldt-Laurvig-Bille
Preben Frederik Ahlefeldt-Laurvig-Bille (1880–1946) kammerjeger gift Eleonora Sophia Bille-Brahe-Selby
Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille (1905–85) veteranbilsamler på Egeskov, gift Ellen Lassen
Frederik Ludvig Ahlefeldt-Laurvig(en) (1853–1909) fra Tranekær, gift 1887 med Anna lensbaronesse Rosenørn-Lehn, arving til Baroniet Lehn med hovedsete Hvidkilde fra 1904. Fra 1904 navnet Ahlefeldt-Laurvig-Lehn
Christian Erik Julius Ahlefeldt-Laurvig-Lehn (1878–1959), kammermester, gift Sophia Reedtz-Thott.
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.