Spring til indhold

Absolut flertal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Absolut majoritet)
Ikke at forveksle med kvalificeret flertal.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Ved valget i Storbritannien 2024 fik Labour (rød) flere mandater end alle andre partier tilsammen, og har dermed absolut flertal.

Absolut flertal indebærer, at ét politisk parti alene har mere end halvdelen af mandaterne i en parlamentarisk forsamling – f.eks. hvis partiet har 16 ud af 31 pladser. I det tilfælde kan partiet regere alene uden at danne en koalition med et eller flere andre partier.

I Danmark er det ikke siden valget i 1903 lykkedes et enkelt parti at få flertallet i den demokratisk valgte forsamling, Folketinget,[kilde mangler] og efter indførelsen af forholdstalsvalg med grundlovene i 1915 og 1920 er mulighederne herfor blevet begrænset. Det nærmeste man har været på et absolut flertal var da Socialdemokratiet ved valget i 1935 fik 46,4 % af de afgivne stemmer.

Herhjemme er absolut flertal således kun et fænomen, man ser i kommunerne, hvor særligt kommunerne på Københavns Vestegn ofte har absolut socialdemokratisk flertal, mens Venstre har absolut flertal i flere syd-, midt- og vestjyske kommunalbestyrelser. De Konservative havde i mange år absolut flertal i Frederiksberg Kommune, senest ved kommunalvalget 2005. I perioden 1997-2003 havde Farums daværende borgmester Peter Brixtoftes parti Venstre 11 ud af 19 pladser i byrådet og havde således absolut flertal.

I Storbritannien har Labour absolut flertal i parlamentet siden valget i 2024, hvilket er almindeligt i lande som Storbritannien og USA med flertalsvalg i enkeltmandskredse.

Kommunalbestyrelser med absolut flertal

[redigér | rediger kildetekst]

I de følgende kommuner fik ét parti absolut flertal ved kommunalvalget 2021, og har derfor flertal i kommunalbestyrelsen i perioden 1. januar 2022 til 31. december 2025. Rævekager, partiskift, og andre ting der kan påvirke et absolut flertal, er ikke reflekteret her.[1]

Socialdemokratiet

[redigér | rediger kildetekst]