5. spor-løsningen
5. spor-løsningen var en foreslået løsningsmodel på en af de største flaskehalse i det danske jernbanenet, strækningen mellem København og Ringsted, hvor det blev foreslået at bygge et ekstra spor langs den eksisterende jernbane mellem Hvidovre og Høje Taastrup. Denne løsning blev kaldt for "5. sporsløsningen", da den ville øge antallet af spor på strækningen fra fire til fem.
To løsninger
[redigér | rediger kildetekst]Indtil en beslutning blev taget i Folketinget i oktober 2009, var der mange løsningsforslag til hvordan man kunne fjerne flaskehalsen. I marts 2007 vedtog Folketinget projekteringsloven, [1] som fastlagde, at to løsninger skulle undersøges: "5. sporsløsningen" og "Nybygningsløsningen".
Det ekstra spor
[redigér | rediger kildetekst]Sporet ville have været ført på sydsiden af de eksisterende spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup. Sporet ville således blive en del af den strækning mellem København og Roskilde, der deles af Nordvestbanen, Vestbanen og Sydbanen. Modsat nybygningsløsningen skulle et anlæg af et 5. spor have været afstemt med udskiftningen af Banedanmarks signaler, der først forventes gennemført i 2020. [2]
Andre anlæg
[redigér | rediger kildetekst]5. sporsløsningen indeholdt også[3]
- en modernisering af godsbanen mellem Ny Ellebjerg og Hvidovre
- en bro eller tunnel, der kunne føre godstog fra kombiterminalen syd for sporene i Høje Taastrup til det nordligste spor.
- et vendesporsanlæg i Roskilde
- et ekstra spor mellem Kværkeby og Roskilde.
Kritik
[redigér | rediger kildetekst]Der var stor debat om løsningerne. Og inden Folketinget i marts 2007 vedtog, at de to løsninger skulle undersøges yderligere, var der generelt mest opbakning til Nybygningsløsningen via Køge. Derfor har de yderligere undersøgelser været kritiseret af flere trafikforskere. [4]
I forbindelse med Infrastrukturkommissionens arbejde udgav Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet et arbejdspapir, hvori de konkluderede:
|
Begge løsninger vil give ekstra kapacitet, men kun den nye bane indeholder tilstrækkelig kapacitet på længere sigt, hvorfor en 5.sporsløsning efterfølgende må forventes fulgt op af yderligere spor på strækningerne København – Høje Taastrup og Roskilde – Ringsted. En ny bane vil være en forudsætning for at muliggøre fremtidig højhastighedstogdrift. [5] | 
|
DSB var tidligere fortaler for 5. sporsløsningen, [6] men skiftede i forbindelse med offentliggørelsen af Infrastrukturkommissionens rapport holdning og går nu ind for nybygningsløsningen. [7]
5. Sporsløsningen ville ikke have givet nogen forbedring af transporttiden mellem København og Odense, [8] og dermed ville løsningen ikke have opfyldt timemodellen, en visionen fra 6-by-samarbejdet, der vil have rejsetiden mellem Danmarks største byer ned på en time. [9]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ retsinformation.dk Arkiveret 17. marts 2012 hos Wayback Machine – "Lov om projektering af jernbaneanlæg København-Ringsted" af 21. marts 2007.
- ^ www.trafikstyrelsen.dk, november 2009 – Beslutningsnotat København-Ringsted projektet, s. 28
- ^ www.trafikstyrelsen.dk (Webside ikke længere tilgængelig) – 5. sporsløsningen
- ^ ing.dk (Webside ikke længere tilgængelig), 28. juni 2006 – "Eksperter: Nye skinne-undersøgelser spild af penge"
- ^ Infrastrukturmodeller for Hovedstadsområdet og Østjylland, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet, august 2007, s. 16
- ^ belingske.dk, 9. januar 2008 – "DSB anbefaler ny sjællandsk bane til højhastighedstog"
- ^ www.dsb.dk Arkiveret 10. oktober 2017 hos Wayback Machine, 10. januar 2008 – "Jernbanen på væksthormon"
- ^ Trafikstyrelsen, september 2008 – København-Ringsted projektet, Miljøredegørelse 1 – høringsudgave Arkiveret 20. august 2013 hos Wayback Machine, s. 28 ISBN 87-91726-26-3
- ^ Alex Landex og Otto Anker Nielsen, november 2006 – 6-by samarbejdet – om hurtige tog mellem byerne Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine