1000 (tal)

Kardinaltal	1000 tusind
Ordinaltal	1000. tusinde
Faktorer	$2^{3}\cdot 5^{3}$
Divisorer	1,2,4,5,8,10,20,25,40,50, 100,125,200,250,500,1000
Romertal	M
præfikser	kilo- (fra græsk, χίλιοι) milli- (fra latin, mille)
Binær værdi	1111101000
Oktal værdi	1750
Duodecimal værdi	6B4
Hexadecimal værdi	3E8

1000 (tusind) er:

• Det naturlige tal efter 999, derefter følger 1001
• Et heltal
• Et lige tal
• Et kubiktal (10×10×10)
• Et harshad-tal (tallets tværsum går op i tallet)
• Et sammensat tal

Romertallet for tusind er M.

SI-præfikset kilo angiver en faktor tusind, f.eks. er 1 kilogram lig 1000 gram.

SI-præfikset milli angiver en tusindedel, f.eks. er 1 millimeter lig 1/1000 meter.

I matematik

1 promille (‰) er en tusindedel af en masse. Således er 1000‰ hele massen.

Ordets ophav

Den indoeuropæiske rod er *teu, tu (= svulme op), hvoraf "tumor" (= svulst), "tumult" (= oprør), "tommelfinger" (= egt. "den svulmende finger"), længdemålet "tomme", og "dønning" (= egt. "svulmende vand"). Første led i "tusind" er af samme rod, mens andet led er "hundrede", hvad man nemmere ser af norrønt thúsund. Betydningen af "tusind" var oprindeligt "et stort (opsvulmet) hundrede". Betegnelsen et storhundre har været i brug i nyere tid i Norge, Island og på Færøerne, men betød da 120.

Udvalgte tal mellem 1000 og 1999

1000-1099

1002 – et excessivt tal

1013 – et Sophie Germain primtal

1019 – et Sophie Germain primtal og et sikkert primtal

1022 – et friedmantal

1024 – 2¹⁰, antallet af bytes i en kilobyte; et friedmantal

1031 – et Sophie Germain primtal

1035 – et trekanttal

1049 – et Sophie Germain primtal

1081 – et trekanttal

1087 – et heldigt tal

1100-1199

1103 – et Sophie Germain primtal

1128 – et trekanttal

1176 – et trekanttal

1184 – venskabstal med 1210

1187 – et sikkert primtal

1200-1299

1206 – et friedmantal

1210 – venskabstal med 1184

1213 – et latmirp

1223 – et Sophie Germain primtal

1225 – et trekanttal

1229 – et Sophie Germain primtal

1249 – et latmirp

1255 – et friedmantal

1260 – et friedmantal

1275 – et trekanttal

1283 – et sikkert primtal

1285 – et friedmantal

1289 – et Sophie Germain primtal

1296 – et friedmantal

1300-1399

1307 – et sikkert primtal

1319 – et sikkert primtal

1326 – et trekanttal

1367 – et sikkert primtal

1378 – et trekanttal

1395 – et friedmantal

1400-1499

1431 – et trekanttal

1435 – et friedmantal

1439 – et Sophie Germain primtal og et sikkert primtal

1440 – antallet af minutter i et døgn

1451 – et Sophie Germain primtal

1481 – et Sophie Germain primtal

1485 – et trekanttal

1487 – et sikkert primtal

1499 – et Sophie Germain primtal

1500-1599

1503 – et friedmantal

1510 – et defektivt tal

1511 – et Sophie Germain primtal

1523 – et sikkert primtal

1530 – et friedmantal

1540 – et trekanttal

1559 – et Sophie Germain primtal

1575 – et ulige excessivt tal

1583 – et Sophie Germain primtal

1596 – et trekanttal

1597 – et latmirp, det syttende fibonacci-tal

1600-1699

1601 – et Sophie Germain primtal

1619 – et sikkert primtal

1653 – et trekanttal

1700-1799

1711 – et trekanttal

1733 – et Sophie Germain primtal

1770 – et trekanttal

1792 – et friedmantal

1800-1899

1811 – et Sophie Germain primtal

1823 – et sikkert primtal

1827 – et friedmantal

1830 – et trekanttal

1889 – et Sophie Germain primtal

1891 – et trekanttal

1900-1999

1901 – et Sophie Germain primtal

1907 – et sikkert primtal

1913 – et primtal der har samme cifre, som det næste primtal (1931)

1931 – et Sophie Germain primtal

1953 – et trekanttal

1973 – et Sophie Germain primtal

1987 – det 300. primtal

Se også

• År 1000
• Millennium

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til 1000 (tal)

Spire Denne artikel om matematik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.