Spring til indhold

J-dag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Ølentusiasternes J-dag)
Tuborg Julebryg fra 1981 er Danmarks mest solgte julebryg, og den er den fjerdemest solgte øl overhovedet i Danmark.[1] Tuborg Julebryg kaldes også "snebajeren" i folkemunde.[2] I 1990 introducerede Tuborg deres J-dag.

J-dag har siden midten af 1980'erne været en betegnelse for den dag på året, hvor julebryg lanceres.[3] I 2008 blev navneordet j-dag optaget i Retskrivningsordbogen.[4]

Kommercielle j-dage

[redigér | rediger kildetekst]

Tuborgs J-dag

[redigér | rediger kildetekst]

I 1990 markedsførte Tuborg J-dag for at gøre det til en national begivenhed, at juleøllet kom til udskænkning. Idéen var taget fra den gamle tradition for P-dag i forbindelse med lancering af påskebryggen.[5] Fra 1990-1998 var det den anden onsdag i november, og Tuborg Julebryg kom først kl. 23:59. I 1999 blev Tuborgs J-dag flyttet til den første fredag i november kl. 20.59 på grund af det store antal af unge mennesker, der kom for sent i skole efter at have festet aftenen før.[6]

I 2009 blev Tuborgs J-dag flyttet til den sidste fredag i oktober, men allerede året efter kom dagen tilbage til den første fredag i november, og der har den været lige side.[3] J-dag blev efter sigende til omkring midten af 1980'erne, hvor bl.a. studerende markerede lanceringering af julebryg, men det var først i 1990, at Tuborgs første kommercielle fejring af J-dag fandt sted. Med til historien om J-dag hører også, at man i 1980'erne gjorde et stort nummer ud af, at årets friske franske rødvin Beaujolais nouveau ankom til København hvert år den tredje onsdag i november klokken 23.59.[7]

Kalender over Tuborgs J-dage
  • 1990: 14. november
  • 1991: 13. november
  • 1992: 11. november
  • 1993: 10. november
  • 1994: 9. november
  • 1995: 8. november
  • 1996: 13. november
  • 1997: 12. november
  • 1998: 11. november
  • 1999: 5. november
  • 2000: 3. november
  • 2001: 9. november
  • 2002: 1. november
  • 2003: 7. november
  • 2004: 5. november
  • 2005: 4. november
  • 2006: 3. november
  • 2007: 2. november
  • 2008: 7. november
  • 2009: 30. oktober
  • 2010: 5. november
  • 2011: 4. november
  • 2012: 2. november
  • 2013: 1. november
  • 2014: 7. november
  • 2015: 6. november
  • 2016: 4. november
  • 2017: 3. november
  • 2018: 2. november
  • 2019: 1. november
  • 2020: 6. november (aflyst grundet COVID-19)
  • 2021: 5. november
  • 2022: 4. november
  • 2023: 3. november

Ølentusiasternes J-dag

[redigér | rediger kildetekst]

Fra og med 2003 har en række barer og mikrobryggerier afholdt en alternativ j-dag; Ølentusiasternes J-dag eller ØJ-dag,

"ØJ-dag er indstiftet i 2003 af Ølbaren som et velsmagende alternativ til de gamle bryggeriers J-dag"
"Formålet er at skabe opmærksomhed omkring det lidt bedre juleøl"
"ØJ-dag" er hvert år dagen før J-dag" [8].
  1. ^ Sune Jørgensen (2. november 2012). "Top 10: Her er de mest solgte julebryg". TV 2.
  2. ^ Christian Andersen (15. november 2018). "Julen drikkes da ind med snebajere". Alkohol & Samfund.
  3. ^ a b "J-dag". Dagens.dk. 4. marts 2020.
  4. ^ Nanna Nørby Hansen (5. november 2021). "I aften 'falder sneen': Her er 6 ting, du (måske) ikke vidste om J-dag og juleøl". DR.
  5. ^ "OVERBLIK: J-dag betyder typisk øl-smagsprøver i tusindvis". Sjællandske Medier. 1. november 2020.
  6. ^ Jacob Bulow Hansen (1. november 2017). "Island og Rumænien er med når Danmark og Tuborg fejrer J-Dag på fredag". Carlsberg. Arkiveret fra originalen 1. november 2023. Hentet 1. november 2023.
  7. ^ Finn Graversen (30. oktober 2009). "J-Dagen blev opfundet med et glas Beaujolais i hånden". bureaubiz.dk.
  8. ^ Ølbaren – Ølentusiasternes J-dag