Spring til indhold

Ödön Bodor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Ødøn Bodor)
Ödön Bodor
Personlig information
Født24. januar 1882 Rediger på Wikidata
Kapuvár, Ungarn Rediger på Wikidata
Død22. januar 1927 (44 år) Rediger på Wikidata
Budapest, Ungarn Rediger på Wikidata
GravstedKozmagadens mosaiske begravelsesplads Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseLøber, journalist, fodboldtræner, fodboldspiller Rediger på Wikidata
Deltog iSommer-OL 1908,
Sommer-OL 1912 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Atletik
Deltager for Ungarn
Olympiske Lege
Bronze 1908 i London 1600 meter stafet

Ödön Bodor (født 24. januar 1882 i Kapuvár, død 22. januar 1927 i Budapest) var en ungarsk fodboldspiller og atlet, som deltog to olympiske lege i begyndelsen af 1900-tallet.

Idrætskarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Bodor var løber i international klasse foruden fodboldspiller, hvor han var på det ungarske landshold i 1903. Han var ottefoldig ungarsk rekordholder på forskellige løbedistancer. Ved OL 1908 i London var han tilmeldt i fire discipliner, men stillede ikke til start i 400-meterløbet. I 800-meterløbet blev han nummer fire og på 1500 m distancen gik han ikke videre fra indledende runde.[1] I stafetløbet over 1600 m (2×200 m, 400 m og 800 m) var han med på det ungarske hold, der vandt sit indledende heat (med Pál Simon, Vilmos Rácz og József Nagy) og var dermed i finalen mod USA og Tyskland. Her var Rácz udskiftet med Frigyes Wiesner-Mezei, da USA vandt sikkert, mens Tyskland akkurat blev toer foran Ungarn.[2]

Ved OL 1912 i Stockholm var han tilmeldt de samme individuelle løb samt stafetten, der nu var blevet til 4 × 400-meterløb. Bodor gik ikke videre fra indledende runde i hverken 400 m eller 800 m, og han stillede ikke til start i 1500 m, og i stafetløbet gik Ungarn ligeledes ikke videre fra indledende runde.[1]

Øvrige karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Efter at have indstillet sin idrætskarriere arbejdede Bodor som postfunktionær, sportsjournalist og atletiktræner. Han døde efter en alvorlig skøjteulykke i Budapest.[1]

  1. ^ a b c Ödön Bodor, olympedia.org, hentet 28. oktober 2024
  2. ^ 1,600 metres Medley Relay, Men, olympedia.org, hentet 28. oktober 2024

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en atletikudøver er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.