Aarhus Godsbanegård

Aarhus Godsbanegård

Bygninger på terrænet; Aarhus Kongrescenter i baggrunden

Godsbanen set bagfra med den nye tilbygning.

Aarhus Godsbanegård er en tidligere godsbanegård i Aarhus. Den var i brug fra 1923 til 2000, men har rødder tilbage i 1800-tallet. I december 2010 annoncerede Realdania, at det nedlagte godsbaneterræn skal omdannes til et moderne bykvarter, med kulturhuset Godsbanen i centrum. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Realdania. Godsbanen blev indviet 30. marts 2012

Historien

Oprindeligt var godsbanegården placeret ved den gamle Aarhus Banegård (hvor Aarhus Rutebilstation nu holder til).

I 1890'erne blev det foreslået at flytte godsbanegården ud på Mølleengen fra dens hidtidige placering. Planerne for omplaceringen nåede i både 1896 og 1898 helt ind i byplanerne, men der skulle altså gå hele 27 år, inden planerne blev ført ud i virkeligheden. Projektet var nemlig meget bekosteligt, og det afstedkom derfor en langvarig og tilbagevendende debat i både Byrådet og i Rigsdagen, der tøvede med at give statslige bevillinger.

Først efter det i 1917 ved lov blev bestemt at flytte rangerbanegården og godsbanegården til Mølleengen ved Århus Å, blev planerne ført ud i livet. I 1919 blev en ny byplan vedtaget, og i 1920 kunne anlæggelsen af den nye godsbanegård i Skovgaardsgade begynde. På grund af vanskelige jordbundsforhold forestod først et omfattende piloteringsarbejde, som bl.a. indbefattede, at 1.150.000 m3 jord blev fyldt ud i engen ved håndkraft. Derudover blev en del af åen flyttet længere mod nord, og 3000 granstammer blevet banket ned i 20 meters dybde som fundament for anlæggets nye bygninger. Ingeniør for anlæggelsen var banechefen Thorvald Engqvist.

Den nye godsbanegårds hovedbygning blev tegnet i nybarok stil af overarkitekt Heinrich Wenck og opført 1920-22 efter en projekteringsfase, der var begyndt i 1918. Det blev et af Wencks sidste værker som embedsarkitekt. Bygningen er i to etager, 15 fag lang og krones af et helvalmet tag med en lanterne og fire tagryttere med et kobberbeklædt spir kronet af en barok løgkuppel. Facaden er inddelt i lisener. Den er opført i røde mursten og tækket med røde vingetegl. Ventilationshætter og inddækninger omkring kviste er også i kobber.

Vinkelret på hovedbygningen findes to varehaller, og mellem varehallerne var der oprindeligt et gårdrum, hvor skinnerne endte blindt. Her foregik på- og aflæsning af de ind- og udgående godstoge. Dette åbne gårdrum mellem hallerne blev senere i henholdsvis 1972 og 1984 via en tilbygning bygget sammen med de to varehaller.

I 1925 blev rangerbanegården indviet i tilslutning til godsbanegården.

De fleste bygninger på området har høj bevaringsværdi i kommuneatlasset.

Se også

• Centralværkstederne (Aarhus)
• Godsbanen

Kilder

• Søren Bitsch Christensen (red.), Århus Godsbanegård – historie og kulturarvsanbefalinger. Januar 2009, Dansk Center for Byhistorie 2009, s. 40.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Aarhus Godsbanegård
• Dansk Center for Byhistorie, Aarhus Godsbanegård
• Online (PDF) Arkiveret 15. september 2015 hos Wayback Machine