Spring til indhold

Plusbus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra +BUS)
Linjeføring for Plusbus

Plusbus er en kollektiv trafikforbindelse i Aalborg. Det er en såkaldt hurtigbuslinje (BRT), der kører i sit eget tracé og forbinder Aalborg Vestby med universitetet og det nye supersygehus i Aalborg Øst. Der er 22 stoppesteder langs den 12 km lange rute.[1]

Uddybende artikler: Aalborg Letbane, Metrobus (Aalborg), Aalborg Bybusser og Nordjyllands Trafikselskab.

Arbejdet med en hurtigbusløsning i Aalborg blev indledt i forbindelse med udarbejdelsen af en trafikplan i 1998, som skulle komplimentere den kommende nærbane, som blev en realitet i 2003. Inspireret af lignende systemer i de svenske byer Jönköping, Helsingborg og Stockholm blev det aalborgensiske busnet omlagt og et nyt metrobussystem så dagens lys. Konceptet var "Tænk sporvogn – Kør bus”, og i 2008 udgav Region Nordjylland, Aalborg Kommune og Nordjyllands Trafikselskab (NT) i fællesskab folderen "Letbane i Aalborg – en vision for udviklingen af den kollektive trafik".[2]

Som en del af finanslovsaftalen for 2015 blev der bevilliget 830 mio.kr. til et letbaneprojektet.[3] Efter folketingsvalget i 2015 besluttede et flertal at fjerne bevillingen, hvilket afstedkom en del kritik.[4] Kommunen foreslog i stedet en hurtigsbusløsning som en erstatning for letbanen, hvilket dog blev afvist af regeringen.[5] Et flertal uden om regeringen indgik i februar 2017 et forlig, der bl.a. betød, at der blev bevilliget 395 mio. kr. til hurtigbusprojektet i Aalborg.[6]

Tekniske fakta

[redigér | rediger kildetekst]
En hurtigbus fra Tyskland

Hele strækningen gennemkøres på omkring 32 minutter og hastigheden bliver i gennemsnit 21-22 km/t, dog op til 50 km/t. Det forventes, at der kan være mellem 150-200 passagerer pr. bus, der bliver op til 24 meter lang.[1]

Bussen tilbagelægger i alt 12 km mellem Vestre Fjordpark i vest via centrum og banegård til universitet og supersygehus i det østlige Aalborg. Det meste af vejen kører bussen i sin egen tracé adskilt fra resten af trafikken.

Projektet forventes samlet set at koste 510 mio. kr., hvor Aalborg Kommune bidrager med 245 mio. kr., Region Nordjylland med 15 mio.kr. og staten med de restrende 250 mio. kr. Udgifterne fordeler sig på følgende hovedposter:[1]

  • Bustracé - 39,7 mio. kr.
  • Stationer - 111,8 mio. kr.
  • Vejændringer - 264,6 mio. kr.
  • Stationsforpladser - 47,1 mio. kr.
  • Arealerhvervelse - 39,7 mio. kr.
  • Kommunikation - 7 mio. kr.
  1. ^ a b c "+BUS" Arkiveret 5. juni 2017 hos Wayback Machine. Aalborg Kommune. Hentet 11-03-2018.
  2. ^ Andersen, Majken: "Metrobussystemer" (2008). Aalborg Universitet. Hentet 11-03-2018.
  3. ^ Røndbjerg-Christensen, Heidi: "Aalborg får letbane på finansloven" (13-11-2014). Berlingske. Hentet 11-03-2018.
  4. ^ Anderson, Mick Knive: "Aalborg Letbane slettet af Finansloven" (Webside ikke længere tilgængelig)(29-09-2015). TV2 Nord. Hentet 11-03-2018.
  5. ^ Johansen, Mathias Skov: "Aalborg Kommune foreslår hurtigbus som letbane-afløser" (02-12-2015). Ingeniøren.dk. Hentet 11-03-2018.
  6. ^ Andersen, Ulrik: "762 mio. kr til hurtigbusser i Aalborg, billigere tog på Sjælland og mere letbane i Aarhus" (10-02-2017). Ingeniøren. Hentet 11-03-2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]