Spring til indhold

Styrsö-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Styrsö-klassen
Klasseoversigt
TypeMinestryger/Minerydningsfartøj
Bruger(e) Svenska marinen
VærftKarlskronavarvet, Karlskrona
Byggede enheder4
Operative enheder4
Tekniske data
Deplacement250 tons
Længde36,00 meter
Bredde8,50 meter
Dybgang2,20 meter
Fremdrift2× Saab Scania dieselmotorer
1× Bovtruster
Fart14 knob
Besætning18 mand
Sensorpakke1× Racal Bridgemaster navigationsradar
2× Sutec Double Eagle ROV[1]
1× Reson Sea Bat 8100 højfrekvent sonar
1× EG&G Side scan sonar
Småvåben2× 12,7 mm tungt maskingevær
Mindre både om bordRHIB

Styrsö-klassen er en fartøjsklasse i Svenska marinen og er opkaldt efter det første fartøj i serien, som består af 4 minerydningsfartøjer. Fartøjerne har til opgave at foretage minestrygning, minerydning samt efterretninger. De er udrustet således at de kan foretage akustisk, magnetisk og mekanisk minestrygning med det fjernstyrede minestrygningssystem SAM. Klassen er de nyeste minestrygere i det svenske forsvar, og blandt de mest moderne i verden. De er bygget hovedsageligt af kommercielle hyldevarer, hvilket har vist sig at være den billigste produktionsmåde.

I perioden 2004-2005 blev HMS Spårö omdannet til et fartøj til brug for Frømandsdivisionen, hvilket har betydet installationen af et trykkammer samt udstyr til at genopfylde dykkernes SCUBA-grej.

Styrsö-klassen hører under den 42. minerydningsdivision, som igen hører under 4. Søstridsflotille, som er stationeret ved Berga.

Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Skæbne Kaldesignal
M11 Styrsö - 8. marts 1996 20. september 1996 I tjeneste -
M12 Spårö - 30. august 1996 21. februar 1997 I tjeneste -
M13 Skaftö - 20. januar 1997 13. juni 1997 I tjeneste -
M14 Sturkö - 27. juni 1997 19. december 1997 I tjeneste -

Referencer, kilder og eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Fjernstyret undervandsdrone

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]