Gena Turgel
Gena Turgel | |
---|---|
10. juli 1987 | |
Personlig information | |
Født |
Gena Goldfinger 1. februar 1923 Kraków, Polen |
Død |
7. juni 2018 (95 år) England, Storbritannien |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Forfatter, lærer |
Fængslet i | Buchenwald, Plaszow, Bergen-Belsen, Auschwitz |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Gena Turgel (født Goldfinger 1. februar 1923 i Kraków, død 7. juni 2018 i England) var en polskfødt britisk forfatter og holocaustoverlevende.[1][2] Hun overlevede Auschwitz og giftede sig med en af soldaterne, der frigjorde Bergen-Belsen.
Baggrund[redigér | rediger kildetekst]
Gena Turgel var den yngste af ni søskende i en velstående jødisk familie i Kraków. Forældrene Samuel og Estera Goldfinger drev et tekstilfirma.[1][2][3][4][5] Faren døde, da hun var barn og moren overtog derefter driften af firmaet.[6]
Anden verdenskrig[redigér | rediger kildetekst]
Under den tyske besættelse blev familien i 1941, sammen med andre jøder, stuvet sammen i ghettoen Krakow. Firma, bolig og andre ejendele blev beslaglagt. De blev derefter ført til Płaszów koncentrationslejr, før de i 1944 blev sendt til fods til Auschwitz. Gena Turgel fortalte senere at hun blev lukket ind i et slags badeværelse sammen med flere hundrede andre uden at noget skete: Hun opdagede senere, at det var et gaskammer, og at et teknisk svigt reddede hendes liv.[1][2][3][4][5][6]
Søsteren Hela døde med store smerter, da Josef Mengele i Auschwitz udførte et medicinsk eksperiment på hende.[7] Da Auschwitz i januar 1945 blev tømt, blev hun og moren (de sidste overlevende i familien) sendt på fire ugers dødsmarch til Buchenwald og videre til Bergen-Belsen. I Bergen-Belsen arbejdede hun på sygestuen og plejede blandt andre Anne Frank, der var dødssyg af tyfus. Lejren blev befriet af britiske styrker 15. april 1945. Blandt soldatene var Norman Turgel.[1][2][3][4][5][8] Hun beskrev Bergen-Belsen som et sted med bunker af lig overalt, og at det ikke var muligt at afgøre, om det var kvinder eller mænd.[9]
When I arrived in Bergen-Belsen concentration camp, I saw heaps of bodies lying around. Not just one or two, but mountains as high as a tree in the garden. You could not distinguish if they were men or women – bones, skeletons, children’s bodies. You can’t possibly imagine the state of the place, it was horrendous. | ||
Gena Turgel, januar 2017[10] |
Norman Turgel var del af en efterretningsenhed, der havde til opgave at anholde SS-kommandanter, blandt andet var han med ved arrestationen af lejrkommandant Josef Kramer. Tre dage efter at de mødtes på sygehuset i Bergen-Belsen blev de, til Genas overraskelse, forlovet; de havde knap nok indledt et forhold.[7][11] Hun var afmagret og meget medtaget.[12] Gena Goldfinger og Norman Turgel giftede sig i en synagoge i Lübeck 7. oktober 1945 til stor glæde for de overlevende jøder i menigheden.[1][2][3][4][5]
Historien om dem blev en god nyhed i en svær tid. Britiske aviser kaldte hende Bride of Belsen.[1][2][3][4][5] Da hun og Norman kom fra Tyskland til London, blev de mødt af journalister.[13] Gena Turgel syede brudekjolen af faldskærmsstof, og den er udstillet i Imperial War Museum.[14][15][4] Den jødiske militærkapellan (senere rabbiner) Leslie Hardman stod for vielsen. Hardman var med, da britiske styrker frigjorde Bergen-Belsen og stod for begravelsesceremonien for omkring 20.000 døde i lejren.[16][17][18]
Efterkrigstiden[redigér | rediger kildetekst]
Gena Turgel var den eneste af ni søskende, der overlevede. Moren overlevede også. Ægteparret Turgel slog sig ned i Storbritannien, og hun brugte efterhånden meget af sin tid på at formidle historien om holocaust. Hendes memoirer, I Light a Candle, udkom i 1987.[1]
I 2000 udnævnte dronning Elizabeth hende til medlem af Order of the British Empire (MBE) for arbejdet med at lære nye generationer om holocaust.[19][20][21]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c d e f g Sherwood, Harriet (2018-06-08). "Gena Turgel, Holocaust survivor known as Bride of Belsen, dies". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077.
- ^ a b c d e f Genzlinger, Neil (2018-06-13). "Gena Turgel, Holocaust Survivor With a Love Story, Dies at 95". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331.
- ^ a b c d e "Bride of Belsen Holocaust survivor Gena Turgel dies aged 95" (britisk engelsk). 2018-06-09.
- ^ a b c d e f Richardson, Hayley (2021-01-27). "Wedding gown worn by Holocaust survivor to go on display at war museum". Mail Online. Hentet 2024-02-19.
- ^ a b c d e "Auschwitz survivor describes how she managed to escape a Nazi gas chamber". The Independent (engelsk). 2015-01-27. Hentet 2024-02-19.
- ^ a b "In Memory of Gena Turgel, the 'Bride of Belsen' who cared for Anne Frank". The Jerusalem Post (engelsk). Hentet 2024-03-05.
- ^ a b Perry, G. W. (2018). The Legacy of Anne Frank. Grub Street Publishers.
- ^ "Auschwitz Survivor Gena Turgel Walked Out of Gas Chamber Alive". NBC News (engelsk). 2015-01-26. Hentet 2024-02-19.
- ^ Larsson, M. (2021). Jag vill inte ha levt förgäves: Anne Frank 1929–1945. Svenska Historiska Media Förlag.
- ^ "Holocaust survivor Gena Turgel recalls the horror of life at Auschwitz and Belsen". The Sun (britisk engelsk). 2017-01-27. Hentet 2024-03-05.
- ^ Trow, M. J., & Denham, R. (2022). The Ultimate World War Two Trivia Book: Unbelievable Facts, Extraordinary Accounts and Tall Tales from the Second World War. BLKDOG Publishing.
- ^ Kirkova, Deni (2015-04-17). "Love story of UK soldier and Polish girl in Belsen concentration camp". Mail Online. Hentet 2024-03-05.
- ^ Cesarani, David (august 2010). "How Post-war Britain Reflected on the Nazi Persecution and Mass Murder of Europe's Jews: A Reassessment of Early Responses". Jewish Culture and History (engelsk). 12 (1-2): 95-130. doi:10.1080/1462169X.2010.10512146. ISSN 1462-169X. Hentet 2024-02-19.
- ^ "dress, wedding, parachute silk, Belsen". Imperial War Museums (engelsk). Hentet 2024-02-19.
- ^ "Gena Turgel, Holocaust survivor who cared for Anne Frank, dies at 95". Washington Post (amerikansk engelsk). 2018-06-15. ISSN 0190-8286.
- ^ Alderman, Geoffrey (2008-10-12). "The Rev Leslie Hardman". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077.
- ^ Lewis, Jonathan M. (2021). ""If all of the sky were paper": the Jewish chaplains at Bergen Belsen concentration camp. Part 1". Jewish Historical Studies. 53: 57-82. ISSN 0962-9696. Hentet 2024-02-19.
- ^ crossref. "Chooser". chooser.crossref.org (engelsk). doi:10.2307/j.ctv1850j6h.10. Arkiveret fra originalen 2023-08-26. Hentet 19. februar 2024.
- ^ "Gas chamber survivor found love". The Telegraph (engelsk). 2005-01-26. Hentet 2024-02-19.
- ^ "Britain honors eight Holocaust 'heroes' for saving Jewish lives". The Jerusalem Post (engelsk). 2018-01-24. Hentet 2024-02-19.
- ^ "MBEs S - Z" (britisk engelsk). 2000-12-30.