Gågade
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/be/Denmark-Odense-Kongensgade.jpg/220px-Denmark-Odense-Kongensgade.jpg)
En gågade er en butiksgade i en by der primært er indrettet til gående, og hvor biltraffik er forbudt i butikkernes åbningstid. De to nok mest kendte eksempler er Strøget i København og Strøget i Århus – andre er Kongensgade i Odense og Kordilgade i Kalundborg. De fleste byer med mere end 5000 indbyggere har en eller flere gågader.
Danmarks første permanente gågade var Houmeden i Randers, der blev lukket for biler og gjort til gågade den 26. juni 1963.[1][2] Senere samme år fulgte andre strækninger med gågader i Aalborg og Holstebro, hvor Gravensgade blev indviet som Aalborgs første gågade i oktober 1963, mens dele af Nørregade blev indviet som Holstebros første gågade.[3] Strøget i København blev 17. november 1962 forsøgsvis lukket for biltrafik og i 1964 permanent omdannet til gågade.
De tidligste gågader blev anlagt i 1950'erne i blandt andet Rotterdam og Coventry. I Sverige var den første gågade Storgatan i Piteå i 1961 (1961-08-11).
Den mindste gågade i Danmark findes i Hadsten[kilde mangler]; den er ikke længere end 35 meter, mens Horsens hævder at have Danmarks bredeste gågade.
I Thisted gennemførtes forsøg i 1967 med at gøre Storegade bilfri, og i 1971 blev der foretaget endnu et forsøg. Byrådet besluttede i oktober 1972, at gøre Storegade til en permanent gågade på baggrund af erfaringerne fra forsøgsperioden.[4]
Esbjergs første gågadestrækning, Strandbystrøget, dvs. Kongensgade på strækningen mellem Stormgade og Skolegade/Strandbygade, blev indviet i november 1976. Først i 1983 med indvielse af gågadestrækningen mellem Jernbanegade og Englandsgade var hele Kongensgade omdannet til gågade.
Strøget i København, som er 1100 meter lang, var ifølge DR-programmet Detektor verdens længste gågade da det blev omdannet til gågade 17. november 1962, men er siden overgået i længde af flere andre gågader.[5]
Alle de ældre gader i Ribe er skiltet som gågade, med undtagelse af Neder-, Mellem- og Overdammen dog med underskiltet "Kørsel tilladt".
Galleri[redigér | rediger kildetekst]
-
Centrumgaden i Ballerup
-
Gågaden i Bielsko-Biała i Polen
-
Gågaden i Vejle.
-
Danmarks korteste gågade i Hadsten, som starter ved skiltet, og slutter hvor bilerne holder i baggrunden.
-
Dagmarsgade i Ribe
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Møller, J.P. (1965). "Gågader i Randers". Stads- og Havneingeniøren. 56 (2): 17-20.
{{cite journal}}
:|access-date=
kræver at|url=
også er angivet (hjælp) - ^ https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/danmarks-aeldste-gagade
- ^ Bågøe, Preben (1966). "Gågaderne i Ålborg". Byplan. 18 (101): 14-16.
{{cite journal}}
:|access-date=
kræver at|url=
også er angivet (hjælp) - ^ Thisted Købstads Historie. Bind 3. 2002, s. 57-59. (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Marie Rask Glerup (4. september 2012), Afsløring: Strøget er ikke verdens længste gågade, DR, hentet 31. december 2020
![]() | Spire Denne trafikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |