Ernst Elster
Ernst Elster | |
---|---|
![]() 1912 | |
Personlig information | |
Født | 26. april 1860 ![]() Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland ![]() |
Død | 6. oktober 1940 (80 år) ![]() Marburg, Hessen, Tyskland ![]() |
Gravsted | Hovedkirkegården i Marburg ![]() |
Søskende | Ludwig Elster ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Litterat, litteraturhistoriker, universitetsunderviser, litteraturforsker, germanist ![]() |
Fagområde | Germanistik, tysk litteratur, litteraturvidenskab ![]() |
Arbejdsgiver | Leipzig Universitet, Philipps-Universität Marburg ![]() |
Arbejdssted | Leipzig ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Ernst August Eduard Jakob Elster (født 26. april 1860 i Frankfurt a. M., død 6. oktober 1940 i Marburg) var en tysk sproglærd og litteraturhistoriker, bror til Ludwig Elster.
Elster studerede 1879-84 ved universiteten i Tübingen, Jena, Berlin og Leipzig. Han blev 1886 docent i tysk sprog og litteratur ved Queen Margaret College i Glasgow. Allerede to år efter vendte han tilbage til Tyskland og holdt som privatdocent forelæsninger i Leipzig, hvor han 1892 blev ekstraordinær professor. Elster gik 1901 til Marburg, hvor han 1903 blev ansat som ordentlig professor og 1915 var rektor. Han har udfoldet en betydelig litterær virksomhed: Heines Buch der Lieder nach der ältesten Drucken oder Handschriften (1887), Zur Entstehungsgeschichte des Don Carlos (1889), Goethes Grosskophta und Bürgergeneral (1894) og det store værk Principien der Litteraturwissenschaft I (1897), II (1911). Elster har besørget en udmærket kritisk udgave af Heines værker (1887 og følgende år) i 7 bind. Han var udgiver af Beiträge zur deutscher Litteraturwissenschaft og leder af det bibliografiske instituts kendte Leipzig-klassikerudgaver.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Elster, Ernst i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1918)