Energipark
En energipark[1] eller hybridpark[2] er et anlæg, som samler forskellige energikilder, oftest vedvarende, på samme sted for at producere og/eller lagre energi. Den kan for eksempel inkludere en kombination af følgende:
- Energiproduktion fra solceller, vindkraft, biogas, vandkraft, geotermisk energi osv.
- Lagring af energi i batterier, flydende biobrændsler eller lignende.
Formålet med samlokaliseringen er at udnytte infrastruktur som f.eks. elnet, veje, vandforsyning osv. mere effektivt. Energiparken kan også samle virksomheder, der forbruger den energi, der produceres i parken.
Energiparker findes i en række lande. I Danmark er udtrykket især blevet anvendt, efter at Folketinget i 2023 indgik en aftale om udbygning af vedvarende energi på landjorden, hvor energiparker fik en veldefineret og vigtig rolle.[3] Der findes dog også energiparker før denne aftale. Et tidligt eksempel på en dansk energipark er GreenLab i Salling ved Skive,[3] der blev indviet i 2017 med et biogasanlæg som et af de første projekter.[4]
Energiparker i Danmark
[redigér | rediger kildetekst]En energipark består i dansk administrativ sprogbrug af et eller flere arealer i samme geografiske område, der har en årlig elproduktion, som svarer til mindst seks landvindmøller (dvs. 100 mio. kWh). Disse energiparker har særlige vilkår med mere lempelige regler, hvad angår arealbeskyttelse, tilladelser og dispensationer.[5][6]
Energiparkerne er et resultat af en bred politisk aftale i Folketinget, som i december 2023 blev indgået mellem Regeringen Mette Frederiksen II (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og oppositionspartierne Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen, der fik navnet "Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023", omfattede rammevilkår til udbygning af vedvarende energi på landjorden.[7] En vigtig del af aftalen var at gøre det nemmere at opføre større energiparker med en kombination af solceller og vindmøller. Samtidig skulle parkerne kunne kombineres med power-to-X-anlæg og lokale virksomheder, og kompensationen til naboer og lokalsamfund, der bidrager med arealer til vedvarende energi, blev øget.[8]
Allerede inden aftalen blev indgået, havde 19 danske kommuner udpeget i alt 32 arealer, som de fandt velegnede til energiparker. Pr. september 2024 havde regeringen udvalgt 26 forskellige områder til at huse energiparkerne.[6][9]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Världens största energipark byggs i saltöknen". 2024-03-20.
- ^ "De satsar stort på hybridpark med sol och vind". 2024-11-05.
- ^ a b Energiparker – En ny brik i Danmarks grønne omstilling? Artikel på hulgaardadvokater.dk 19. januar 2024.
- ^ GreenLab Skive: Fra tankespind til realitet. energy-supply.dk, dateret 10. november 2017.
- ^ Regioner og kommuner slås om de samme arealer til energiparker og værdifulde råstoffer. Artikel på dr.dk 9. april 2024.
- ^ a b Få svar på dine spørgsmål: Her er detaljerne i regeringens store VE-udspil. Artikel på klimamonitor.dk 9. oktober 2023.
- ^ Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023. kefm.dk. Aftalen er dateret 12. december 2023.
- ^ Aftale om større energiparker på land og mere kompensation til naboer til solceller og vindmøller. Nyhed fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet 12. december 2023.
- ^ "Statsligt udpegede energiparker" hos Plan- og Landdistriktsstyrelsen